Kalenderen skriver snart 2021, og i år har Ford udvidet rammerne om den traditionelle nytårskur med længere åbningstider og stærke tilbud på flere modeller.
Der er gode penge at spare ved at tage ind til din lokale Ford-forhandler i det nye år. Alle landets Ford-forhandlere slår nemlig dørene op til stærke opgraderingstilbud uden merpris på både Fiesta, Puma og Focus, der varer hele januar 2021 i trygge og sikre rammer.
For at gøre det så trygt som muligt holder alle Ford-forhandlere åbningskur i hele januar. Det indebærer bl.a. ekstraordinært åbent de første to weekender den 2.-3. samt 9.-10. januar. Derudover vil alle Ford-forhandlere også i hverdagene have udvidede åbningstider*.
Power-opgradering på Fiesta EcoBoost Hybrid
Ford Fiesta EcoBoost Hybrid tilbydes med power-opgradering uden merpris**. Den nye hybridudgave af Fords prisvindende kompaktklassiker fås nemlig med 155 hk til samme pris som den tilsvarende variant med 125 hk.
Tilbuddet gælder udstyrsvarianterne Titanium og ST-Line, der begge er spækket med udstyr. Udstyrslisten for den komfortable Titanium-variant omfatter bl.a. automatisk klimaanlæg, radio med 8” touchskærm og SYNC 2.5, Apple CarPlay, 15” alufælge, tågeforlygter, fartpilot, LED-kørelys, parkeringssensor bag – og meget mere.
Udstyrslisten for den sportslige ST-Line-variant omfatter i tillæg til Titanium-varianten bl.a. 17” alufælge, sportsundervogn, ST-Line body styling kit, LED-baglygter, sporty forsæder, sportspedaler i rustfrit stål og rat i sportsdesign.
Power-opgradering på Puma EcoBoost Hybrid
Ford Puma EcoBoost Hybrid tilbydes også med power-opgradering uden merpris**. Fords nye crossover fås altså med 155 hk til samme pris som den tilsvarende variant med 125 hk.
Også her gælder tilbuddet udstyrsvarianterne Titanium og ST-Line. Udstyrslisten for Titanium-varianten tæller bl.a. automatisk klimaanlæg, parkeringssensor bag, radio med SYNC 3, navigation, Apple CarPlay og 7 højtalere, automatisk nødbremse, vognbaneassistent, 17” alufælge, tågeforlygter og LED-kørelys.
Udstyrslisten for ST-Line-varianten tæller i tillæg til Titanium-varianten bl.a. sportsundervogn, 17” alufælge, sportsforsæder, nøglefri start, 12,3” digital instrumentering og fladbundet rat.
Opgradering på Focus
Ford Focus tilbydes også med en eksklusiv opgradering uden merpris**. Fords knivskarpe og prisvindende favorit fås nemlig med automatgear til samme pris som den tilsvarende variant med manuelt gear.
Tilbuddet gælder for flere modeller, herunder den populære udstyrsvariant Titanium, der kommer med bl.a. 2-zoners automatisk klimaanlæg, SYNC 3 med 8” touchskærm, navigation og DAB+, Apple CarPlay, trådløs oplader, automatisk nødbremse, vognbaneassistent, nøglefri døre og start, parkeringssensor for og bag samt bakkamera.
Coronavenlig service
Alle landets Ford-forhandlere tager fortsat hensyn til alles ve og vel i forbindelse med COVID-19. Det betyder blandt andet, at alle Ford-forhandlere tilbyder håndsprit til fri afbenyttelse, og at klargøringen af Fords biler til fx prøveture også er blevet væsentligt skærpet med omhyggelig afspritning af alle berøringsflader samt brug af engangshandsker.
Ford-forhandlernes coronasikre tiltag omfatter bl.a.:
- Fords medarbejdere giver ikke længere hånd, men byder som altid velkommen med et smil.
- Der tilbydes fri afbenyttelse af håndsprit.
- Ford er opmærksomme på antallet af gæster hos hver enkelt forhandler og holder en vis afstand i det fysiske rum – både mellem kolleger og kunder.
- Alle Fords medarbejdere, som er i berøring med kundebiler og klargøring af prøvetursbiler, bruger engangshandsker.
- Prøvetursbiler afsprittes omhyggeligt på alle berøringsflader inden overlevering, herunder bilnøgle, rat, gearknop, håndbremse, ind- og udvendige dørhåndtag, trykskærme samt andre knapper omkring førerpladsen.
- Der tilbydes udendørs udlevering af prøvetursbiler.