Ejere af de nyeste Kia-modeller kan nu drage fordel af de seneste infotainment-funktioner hurtigere og nemmere takket være ny over-the-air-funktion (OTA).
OTA-funktionen er tilgængelig til alle Kia-modeller med Kia Connect fra modelår 2022 og fremefter.
Det betyder, at kunden ikke længere behøver at downloade den nyeste Kia Navigation manuelt via online site eller hos en Kia-forhandler.
Den nyeste OTA-teknologi er tilgængelig for alle MY22 Kia-modeller og alle efterfølgende modeller i lande, der understøtter Kia Connect. Det vil give nem adgang til opdateringer til bilens navigationssystem og hovedenhed og tackle eventuelle softwarefejl. Kias første OTA-opdatering vil tilbyde en række specifikke forbedringer, herunder et nyt ECO Design til elbilmodeller, som tidligere kun var tilgængelig på Kia EV6, nye Sounds of Nature og forbedret klimakontrol i kabine og sæder.
Opdateringerne vil blive udrullet løbende ved udtræk af stelnumre. Kunden vil blive informeret om tilgængelige opdateringer til bilen via Kia Connect både i bilen og via app-løsningen.
OTA-funktionaliteten leverer ekstra komfort for kunderne og vil også spare dem tid, da navigations- og infotainmentsystemerne automatisk holdes opdateret – uden at nogen aktiv handling er påkrævet. Dette er blot et eksempel på, hvordan Kia etablerer grundlaget for en forbedret og problemfri connected oplevelse ved at give sine kunder den mest avancerede teknologi.