Lenovo bliver navnepartner for Ducati

Tech-giganten Lenovo og det italienske motorcykelhold Ducati offentliggør i dag en ny treårig partnerskabsaftale.

Lenovo bliver navnepartner for Ducati

Efter mange års samarbejde får Lenovo nu en mere synlig rolle som navnepartner for holdet. 

Lenovo træder i dag ind i rollen som navnepartner for Ducati, og de to brands bliver nu officielle partnere under navnet Ducati Lenovo ™ team. Aftalen bygger på et flerårigt samarbejde, hvor Lenovo som teknisk partner for holdet siden 2018 har været ansvarlig for at optimere holdets motorcykler med det nyeste udstyr, produkter og intelligente løsninger.

Men i dag tager de to brands samarbejdet til nye højder. Claudio Domenicali, administrerende direktør i Ducati Motor Holding, udtaler om det udvidede samarbejde:

“Der er altid mange følelser på spil, når vi tager hul på ny racersæson. 2021 er fyldt med spændende nyheder. Lenovo, som har ledsaget os siden 2018, bliver den nye navnepartner for Ducati Lenovo Team, og vi stiller med nogle af de bedste talenter fra Ducatis fabrikshold og Moto2. Vi glæder os meget til at starte 2021-sæsonen op den 28. marts i Qatar.”

Det nye partnerskab vil styrke Lenovos brand og status som global teknologipartner, og Lenovo ser frem til at tage hul på samarbejdet.

”Det globale motorsportsmarked er i vækst og forventes årligt at vokse med 10 procent frem mod 2025. Og med en stadig større interesse og efterspørgsel efter it og datadrevne løsninger på kørebanen er samarbejdet mellem Ducati og Lenovo det perfekte match. Vi ser frem til at løfte vores teknologier til nye højder og gøre Ducatis team endnu større inden for MotoGP i de kommende år,” siger Luca Rossi, Senior Vice President hos Lenovo.

Teknologi skaber stærke resultater
Data, simulationer og kunstig intelligens får større og større betydning inden for motorsport. Som teknisk partner har Lenovo i mange år forsynet Ducati med avanceret teknologisk udstyr og leveret værdifuld data baseret på kunstig intelligens og maskinlæring, der har hjulpet teamet med at forudsige, hvordan motorcyklerne begår sig på nye baner og ikke mindst hjulpet med at udvikle kørernes evner på banen.

Ducatis ingeniører har blandt andet haft stor glæde af Lenovos ThinkSystem SE350 edge server, som via kunstig intelligens og maskinlæring kan registrere simuleringer og dermed udvikle bedre strategier på banen og øge kontrollen med dækslid.

Med ThinkPad workstations har Ducatis teknikere desuden mulighed for at hente og analysere data direkte fra motorcyklerne, imens teamets ingeniører via simuleringer har brugt computerne til at forbedre motorcyklernes effektivitet med 25 procent. Samtidig har Lenovos kraftfulde supercomputer med et højtydende og bæredygtigt system hjulpet Ducati med at reducere motorcyklernes fysiske størrelse med 20:1 og forbedret deres aerodynamik.

Virtuelle fremtidsplaner

Som en del af aftalen vil Lenovo de næste tre år fortsætte med at levere avancerede teknologier og intelligente løsninger. De to brands har store fremtidsplaner, blandt andet om at implementere virtual reality-teknologier i fremtidens motorcykelmekanik. På tegnebrættet er også en virtuel computerinfrastruktur, der skal sikre en ensartet og høj ydeevne i Ducatis computerstyrede motorsystemer.