Medlemmer i digital kundeklub overstiger forventninger
Hjem NYHEDER Medlemmer i digital kundeklub overstiger forventninger

Medlemmer i digital kundeklub overstiger forventninger

Af Redaktionen

Mens mange loyalitetsprogrammer, klubkort og medlems-apps kun bliver brugt omkring oprettelsestidspunktet, så oplever Lidl, et år efter lanceringen, stort engagement i deres medlems-app.

Medlemmer i digital kundeklub overstiger forventningerFlere end 355.000 brugere har registreret sig det første år.

Netop nu er det et år siden, dagligvarekæden Lidl lancerede sin digitale kundeklub Lidl Plus.

Med Lidl Plus har Lidl arbejdet intensivt med målrettet markedsføring og belønning til loyale kunder – og det er blevet vel modtaget.

”Det skal ikke være nogen hemmelighed, at der er hård kamp om brugernes opmærksomhed i den digitale verden. Derfor har det også krævet enormt meget arbejde at udvikle og løbende tilpasse vores medlems-app, så den rent faktisk engagerer vores kunder. Derfor er vi virkelig stolte af, at der efter bare et år er flere end 355.000 kunder, som har valgt at registrere sig i vores app,” siger Thomas Thybo, Digital Manager i Lidl, der også fortæller, at antallet af brugere og deres engagement stiger støt.

Udviklingen fortsætter trods gode resultater

355.000 kunder har valgt at downloade Lidl Plus-app’en og det tal er Thomas Thybo godt tilfreds med, men understreger, at de langt fra får ham til at læne sig tilbage:

”Selvom vi er pivstolte af resultaterne her efter et år, så skal vi blive ved med at gøre os umage for at gøre det relevant og værdifuldt at være medlem af Lidl Plus.”

I marts måned i år lancerede Lidl Bonus Plus, som belønner loyale kunder. Kunder, der handler for mere end 400 kroner på en måned i Lidl, får en bonuskupon til deres næste indkøb.

”Vi har lært rigtig meget om vores kunder i det forgangne år. Blandt andet at de foretrækker kontante rabatter frem for at deltage i konkurrencer. Det fik os til at indføre Bonus Plus, som vi allerede nu har fået mange positive tilbagemeldinger på,” siger Thomas Thybo.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>