Nu kan du klimakompensere din næste computer
Hjem LEVERANDØRLENOVO Nu kan du klimakompensere din nye næste computer

Nu kan du klimakompensere din nye næste computer

Af Redaktionen

Fremover får forbrugere mulighed for at handle bæredygtigt, når de køber ny computer.

Lenovo udvider deres klimakompensationsordning til også at gælde for private forbrugere, når de køber computere fra Yoga og Legion-serierne.

Nu kan du klimakompensere din næste computer I godt et år har virksomheder haft mulighed for at klimakompensere for produktionen af deres pc og fem års brug, når de har købt nye computere fra Lenovo. Og nu udvider teknologivirksomheden ordningen, som går under navnet CO2 Offset Service, så den også omfatter private forbrugere.

Konkret bliver det fremover muligt at klimakompensere de fleksible Yoga-computere og computere fra gamingserien Legion. Klimakompensationen består i økonomisk støtte til et af FN’s mange klimaprojekter, og det er et aktivt tilvalg, som forbrugere selv skal tage, når de køber en computer fra blandt andet Lenovos hjemmeside.

”Intentionen med vores CO2 Offset Service var at hjælpe vores kunder i deres bestræbelser på at blive mere bæredygtige, og vi er stolte over, at vi nu kan udvide løsningen fra kun at gælde virksomheder til også at gælde private forbrugere,” siger Andrej Durasinovic, Executive Director for International Consumer Services, Solutions & Services Group i Lenovo.

Siden lanceringen for erhvervslivet for 12 måneder siden har Lenovos kunder gennem CO2 Offset Service-programmet kompenseret for mere end 500.000 tons CO2. Det svarer til samme mængde drivhusgasser, som 100.000 personbiler udleder i løbet af et år.

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>