Efter større millionindsprøjtning. Nu sætter RE-ZIP turbo på udrulning af cirkulær emballage i Danmark og Europa.
Hjem LIVSSTIL Nu sætter RE-ZIP turbo på udrulning af cirkulær emballage i Danmark og Europa

Nu sætter RE-ZIP turbo på udrulning af cirkulær emballage i Danmark og Europa

Af Redaktionen

RE-ZIP, der sælger og opererer genbrugelig emballage til webshops, har netop afsluttet en fundingrunde på et større millionbeløb med eksisterende investor Planetary Impact Ventures og nu også Vækstfonden.

Pengene skal primært benyttes til at udrulle infrastruktur i Danmark, digitalt såvel som fysisk, så det bliver markant nemmere for forbrugerne at returnere emballagen fra deres online køb.

Efter større millionindsprøjtning. Nu sætter RE-ZIP turbo på udrulning af cirkulær emballage i Danmark og Europa.Thomas Fugl, Co-founder & CCO hos RE-ZIP: ”Det er fantastisk, at vores nuværende investor Planetary Impact Ventures fortsat udviser stor tillid til os som team og kan se de kæmpe muligheder, RE-ZIP konceptet kan betyde for e-handlen og miljøet i de kommende år. Og så gør det os ekstremt stolte at vi har kunne tiltrække og lave en rigtig god aftale med Vækstfonden. Det giver selvfølgelig finansiel arbejdsro og mulighed for at vækste RE-ZIP endnu mere, men det er også et blue chip stempel af den mission vi er på”.

RE-ZIPs emballager, som efter modtagelse kan foldes sammen og returneres kvit og frit af forbrugeren i postkasser, og nu snart også i pakkeshops over hele landet, reducerer CO2 udledning med op til 87% sammenlignet med almindelig engangsemballage. RE-ZIP har allerede mange webshops på systemet, og med den friske kapital vil selskabet accelerere væksten i 2022, så endnu flere forbrugere kan få tilbudt RE-ZIP.

Og den eksisterende investor Planetary Impact Ventures med Thomas Høgenhaven i spidsen er også godt tilfreds med udviklingen i selskabet: ”RE-ZIP har på alle punkter leveret bedre end forventet, da vi lavede den første investering sidste år. Siden er der blandt andet tiltrådt en meget kompetent bestyrelse og vi møder stor international efterspørgsel. Vi ser derfor RE-ZIP som en rigtig god og spændende investering samtidig med en glimrende løsning til at reducere det enorme ressourceforbrug til emballage”.

Ud over etablering af national infrastruktur i Danmark via eksisterende pakkeshops i detailhandlen, så er RE-ZIP allerede i gang i flere andre lande i Europa, blandt andet Polen, England og Østrig. Her er man sammen med nationale partnere i gang med at etablere lignende cirkulære modeller som i Danmark. Faktisk ser flere af landene ud til at overhale hjemmemarkedet, og den store interesse fra nogle af verdens største logistikselskaber er da også noget af det, der har fanget Vækstfondens interesse.

Runno Alikivi, Investment Manager i Vækstfonden, udtaler: ”Vi har i Vækstfonden fulgt RE-ZIP i noget tid, og er glade for nu at være en del af missionen om et cirkulært emballagekoncept til e-handlen. RE-ZIP har de seneste år vist, at konceptet med genbrugelige poser og kasser fungerer, og kundebasen er vækstet markant. Nu skal konceptet udbygges med infrastruktur i Danmark, og internationalt er de mere end godt igang. Så vi glæder os til rejsen sammen med hele RE-ZIP teamet”.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>