ŠKODA sender fly på vingerne for Vingegaard
Hjem EFTER ARBEJDE ŠKODA Danmark sender fly på vingerne for Vingegaard

ŠKODA Danmark sender fly på vingerne for Vingegaard

Af Redaktionen

Logistiske udfordringer for Team Jumbo-Visma og Tour de France-vinder Jonas Vingegaard har fået ŠKODA Danmark til at sende et privatfly på vingerne.

I dag fragter flyet den gule trøje fra Amsterdam til København, hvor der venter Vingegaard en storstilet fejring.
ŠKODA sender fly på vingerne for Vingegaard

Jonas Vingegaard

Når Jonas Vingegaard i dag onsdag sætter sine cykelben på dansk jord, venter der ham en sand folkefest. Logistiske udfordringer ud af Amsterdam betyder, at et dansk fly henter hovedpersonen af den historiske Tour-sejr.

ŠKODA er hovedsponsor af Tour de France, og udfordringerne har fået ŠKODA Danmark til at sende luftassistance til Holland, hvor Jonas Vingegaard har været på besøg i Team Jumbo-Vismas hovedkvarter.

Ifølge ŠKODA Danmarks direktør var der ikke noget at rafle om – cykelstjernen skulle selvfølgelig fragtes hjem.

”Jonas har denne sommer givet os alle nogle oplevelser, vi aldrig vil glemme. Derfor fortjener han selvfølgelig sin hyldest i Danmark, så da vi hørte om udfordringerne, var det helt naturligt, at vi som en af Tourens sponsorer og logistikpartner skulle finde en løsning. Vi glæder os, ligesom rigtig mange danskere, til at få Jonas og familien hjem til en kæmpe fest i København og senere Glyngøre,” siger Thomas Bruun, direktør i ŠKODA Danmark.

Det er Niels P. Hansen, marketingchef i ŠKODA Danmark, der tager turen til Holland for at bringe Jonas Vingegaard og familien hjem til fest og rødgule farver i hovedstaden.

”Der er lagt op til en kæmpe fest, og det bliver formentlig en af de begivenheder, vi vil huske ligesom fejringen af fodboldlandsholdet i 1992. Flyvevåbnet sender en eskorte på vingerne, når flyet nærmer sig Københavns Lufthavn, og vi gør vores for, at Jonas får den ultimative fejring med kortege gennem København. Han bliver kørt lige til rådhusets dør i en karavane med blandt andet den røde ŠKODA ENYAQ iV, som løbsdirektøren befandt sig i under touren,” siger Niels P. Hansen.

Jonas Vingegaard ventes at lande i Københavns Lufthavn i dag kl. 12 med privatflyet, som ŠKODA Danmark har lånt af sin moderkoncern Semler Gruppen, der er landets største bilkoncern. Han hentes af ŠKODAs biler helt ude ved flyet og ventes at ankomme cirka kl. 13 på Rådhuspladsen.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>