Huawei Watch Ultimate lanceres i Europa – Et smartwatch med klassisk urdesign i eksklusive materialer
Hjem NYE PRODUKTER Huawei Watch Ultimate lanceres i Europa – Et smartwatch med klassisk urdesign i eksklusive materialer

Huawei Watch Ultimate lanceres i Europa – Et smartwatch med klassisk urdesign i eksklusive materialer

Af Redaktionen

I dag lanceres Huaweis mest eksklusive smartwatch nogensinde – Huawei Watch Ultimate – på det europæiske marked.

Det nye smartwatch er produceret i eksklusive materialer og spækket med topmoderne funktioner.

Mesterligt design til brugere, som går efter det ultimative accessory og hjælpemiddel i hverdagen. Uret fås i to udgaver, Voyage Blue og Expedition Black, har nye, avancerede funktioner til både dykning og bjergbestigning og tilbyder op til to ugers batteritid.

Huawei Watch Ultimate: I sin helt egen klasse

Huawei Watch Ultimate er designet med en innovativ zirkonium-baseret metalurkasse – et nyt materiale med elegant æstetik og tekstur, som gør modellen til førstevalget blandt avancerede smartwatches. Det er første gang, dette materiale, som normalt er forbeholdt traditionelle luksusure, anvendes i et smartwatch.

Materialets unikke egenskaber, det er 4,5 gange stærkere og 2,5 gange hårdere end rustfrit stål, betyder, at uret kan tåle hårde forhold og høje temperaturer. Uret bevarer også sin metalglans og er tilstrækkeligt robust til at klare stenet terræn, varme ørkener, luksuriøse middage og den helt almindelige hverdag.

Voyage Blue eller Expedition Black

Smartwatches fås i to udgaver: Ultimate Voyage Blue eller Ultimate Expedition Black. Voyage Blue er inspireret af havets kræfter – og med den dybblå nanokeramiske krans, som minder om vidtstrakte have, er denne udgave et tydeligt fashion statement for sine brugere.

Ultimate Edition Black er designet til ildsjæle, der elsker eventyr i naturen. Den lette urkasse er fremstillet i obsidian og har en ydre keramisk ring med tachymeter.

Begge modeller har eksklusive urskiver, som viser klokken i 24 hovedstæder over 24 tidszoner. Denne funktion gør det muligt for brugerne intuitivt at have styr på tiden, uanset hvor de der. Man kan bladre mellem flere forskellige urskiver med luksuriøse designs og skiver, der fokuserer på produktivitet. Der en urskive til ethvert humør, aktivitet eller outfit.

Huawei Watch Ultimate lanceres i Europa – Et smartwatch med klassisk urdesign i eksklusive materialerHuawei Watch Ultimate har et tyndt og fleksibelt AMOLED-panel, som beskyttes af slidstærkt safirglas. Voyage Blue har en urrem i titanium, der har dobbelt så lang holdbarhed som rustfrit stål og desuden vejer mindre. For øget komfort har begge Huawei Watch Ultimate-smartwatches tre knapper, der minder om designet i traditionelle luksusure: en 3D-roterende krone, en funktionsknap og en assist-knap, der alle er dedikeret til forskellige opgaver.

Dyk dybere end nogensinde

Huawei sætter nye standarder for vandtæthedsegenskaber i smartwatches, med opgraderede dykkerfunktioner til dybder ned til 100 meter. Huawei Watch Ultimate har en patenteret vandtæt konstruktion, som betyder, at uret kan holde til trykket, også på større dybder. Uret opfylder kravene til ISO 22810 vandtæthedsstandarden og EN13319 standardtests til dykkerudstyr og tåler 24 timers nedsænkning på 110 meters dybde. Smartwatchet tilbyder fire forskellige dykkerindstillinger og bruger den gennemtestede Bühlmanns dekompressionsalgoritme til kontinuerligt at overvåge dykkerdata for at give forslag baseret på realtidsmiljø. Mulighed for at indstille over 20 forskellige påmindelser, hvilket gør det lettere at planlægge dyk.

Nye funktioner til udendørssport

For at opfylde behovene hos brugere, der elsker udendørs eventyr, tilbyder Huawei Watch Ultimate med en helt ny ekspeditionsindstilling. Med Precision Dual-Frequency Five-System GNSS-positioneringsfunktioner understøtter uret ikke bare professionel navigation udendørs, men også måling af iltindholdet i blodet og mere.

Uret registrerer brugerens træningsrute med markeringspunkter og understøtter grundig navigation efter markerede punkter og registrerede træningsruter, hvilket betyder, at brugeren enkelt kan vende tilbage til startpunktet eller et andet tidligere sted.

En sundhedscoach rundt om håndleddet

Huawei Watch Ultimate giver brugerne Huaweis mest professionelle og fuldt dækkende sundhedshåndteringssuite. Det giver brugerne mulighed for at tage hånd om deres velbefindende og inkluderer forbedret CE MDR-certificeret EKG-analyse, advisering om uregelmæssig hjerterytme, SpO2-overvågning hele dagen samt sporing af søvn hele natten og stressmonitorering.

Uret leveres med en enestående batterikapacitet på op til to uger og understøtter højhastighedsopladning, som kan give 25 procents batteritid på kun ti minutters opladning. Det nye trådløse hurtigopladningssystem oplader batteriet helt på mindre end en time.

Huawei Watch Ultimate tilbyder ultimative funktioner til et smart liv, understøtter Bluetooth-samtaler, hurtige svar samt musikafspilning og bred kompatibilitet mellem forskellige iOS- og Android-baserede smartphones.

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>