Ny rapport fra Ericsson: 5G vil dominere mobilmarkedet i 2027
Hjem NYHEDER Ny rapport fra Ericsson: 5G vil dominere mobilmarkedet i 2027 med 4,4 mia

Ny rapport fra Ericsson: 5G vil dominere mobilmarkedet i 2027 med 4,4 mia

Af Redaktionen

5G vil blive den dominerende mobilteknologi inden udgangen af 2027 med 4,4 mia.  mobilabonnementer svarende til 49 pct. af alle abonnementer på verdensplan.

Det fremgår af en ny global rapport, der også viser, at mobiltrafikken er vokset med 300 gange på ti år.

5G er ved at skubbe tidligere teknologier af pinden. Og i 2027 vil 5G tegne sig for 49 pct. af alle mobilabonnementer på verdensplan med 4,4 mia., mens 4G-abonnementer blot vil udgøre 3,3 mia. Samtidigt vil 5G være tilgængelig for 75 pct. af verdens befolkning.
Det viser tal i den nyeste “Mobility Report” fra Ericsson, der spår om udviklingstendenser på dataområdet frem mod 2027. Rapporten viser også, at 62 pct. af verdens smartphone-trafik vil blive transporteret via 5G-netværk.

Ny rapport fra Ericsson: 5G vil dominere mobilmarkedet i 2027“Pandemien har vist os, hvor hurtigt tingene kan ændre sig, og hvor kritisk og afgørende en digital infrastruktur er for samfundet. 5G er på vej ind i en ny fase, hvor forbrugerne ikke kun vil få gavn af nye applikationer, men også virksomheder og industrier vil drage fordel af nye muligheder. Der er ingen tvivl om, at tempoet i forandringer fortsat vil være høj, og 5G vil spille en central rolle i vores liv,” siger Niclas Backlund, landechef for Ericsson i Danmark.

Mobilnetværk transporterer 300 gange mere data end i 2011 

I november 2011 blev størstedelen af datatrafikken på de fleste mobilnetværk genereret af bærbare computere med mobilforbindelser, og det var et lille antal brugere, der genererede en stor del af datatrafikken. Men i dag transporterer mobilnettene næsten 300 gange mere trafik end i 2011. En af årsagerne er bl.a., at der nu findes godt 20.000 forskellige produkter med 4G på markedet. Disse eksisterer parallelt med de mange nye 5G-enheder.

5,5 mia. flere smartphone-abonnementer

Sammenlignet med 2011 er der i dag 5,5 mia. flere smartphone-abonnementer, på globalt plane. Blandt forklaringerne er udbredelsen af 4G-netværk, generelt faldende priser og øgede investeringer både fra virksomheder og stater.

I denne ti-års jubilæumsudgave af Ericsson Mobility Report kan du læse mere om:

  • Bygning af 5G-infrastruktur til den digitale fremtid
  • Netværksudbygning for at sætte skub i digitaliseringen
  • Opbygning af bæredygtige netværk

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>