Geberits nye BIM-plugin til softwareprogrammet Autodesk Revit løser 3 af de største problemer, som byggebranchen står overfor, når det kommer til planlægningen af et projekts sanitære løsninger:
1. Kompakte BIM-modeller, som kun bruger begrænsede mængder data.
2. Markedsspecifikke produktserier på lokalt sprog.
3. Altid opdaterede BIM-modeller. Enten som producentspecificerede, eller neutrale fremvisninger.
Den nyudviklede softwareudvidelse leverer kompakte BIM-modeller, som fylder markant mindre end de traditionelle, hvilket gør, at der spares både tid og maskinkraft. Modelfilerne er desuden altid up-to-date på dansk, svensk, norsk og finsk, samt alle de landsspecifikke produktrækker.
Filerne kan både fremvises efter producentens specifikationer eller som en standard, generisk version. Det nye Giberit BIM-Plugin er tilgængeligt nu på Geberits hjemmeside
BIM, som står for Bygnings Informations Modellering, er den nyeste standard inden for software til brug af byggeindustrien, når der skal laves en samlet digital konstruktionsplan. Den største udfordring for de ansvarlige i planlægningen er at sørge for, at de på alle tidspunkter har adgang til opdaterede, fejlfri data fra de forskellige producenter. Geberit har fundet løsningen på denne udfordring, i form af deres nye Geberit BIM-plugin til Autodesk Revit.
”Geberits nye BIM-plugin giver fagfolk direkte adgang til den nødvendige BIM-data, om vores rør- og installationssystemer”, siger Michael Storm Pedersen, Product Manager hos Geberit. ”Geberits BIM-plugin sikrer, at de ansvarlige fagfolk altid har adgang til det seneste BIM-indhold på dansk, finsk, norsk og svensk, samt hele den landsspecifikke produktrække. Dette betyder, at de ikke længere behøver at bruge tid på at lede efter BIM-indhold på eksterne platforme”.
Begrænsning af datamængder
En af de største forhindringer i BIM er, at den enorme datamængde som kræves, især på større projekter, presser de fornødne hardware -og softwaresystemer helt op til deres grænse. For at forhindre dette bruger Geberit stærkt forenklede parametriske geometrier, som indeholder alle meta-data, der er relevante for planlægningsprocessen. Dette forhindrer overbelastning af udstyret, og det gør det muligt at planlægge mere effektivt. Hovedårsagen er, at Autodesk Revit BIM-objekter leveres som “Revit families” og ikke som projektfiler, hvilket er langt mere effektivt.
”Hvis man ser på vores Geberit rørsystemer, så er alt du skal gøre at dobbeltklikke på Geberit BIM-plugin’et, hvorefter alle de relevante informationer og modeller bliver uploadet direkte til dig. Det vil altså sige, at du får alt det, du har brug for i planlægningsprocessen, men uden alt den unødvendige data”, forklarer Michael Storm Pedersen.
Lokalt indhold
En af de funktioner, som gør livet en del lettere for fagfolk, er muligheden for hurtigt at skifte mellem producentspecificerede og helt neutrale fremvisninger af de valgte BIM-modeller. Dette gør udbudsprocessen for licitationer i den offentlige sektor meget simplere.
”Vi vil gøre tingene så enkle som muligt for vores kunder i branchen, og vi har løst tre af de største problemer i forbindelse med BIM-producentdata. Vores løsning giver simpelt, parametrisk BIM-indhold af den relevante produktserie, på det relevante sprog, samt opdaterede BIM-modeller – med et valg mellem enten producentspecifik eller generisk fremvisning efter behov. Det bliver ikke meget enklere end det,” udtaler Michael Storm Pedersen.