Med EU Sovereign Cloud tilbyder Oracle Cloud infrastructure-tjenester med en garanti om kun at operere inden for EU’s grænser og er separeret fra Oracles andre cloud-regioner – uden det koster ekstra.
Oracles nye EU Sovereign Cloud er nu åben, og den vil hjælpe private og offentlige organisationer i hele EU med at få mere kontrol over databeskyttelse og suverænitetskrav.
Oracle EU Sovereign Cloud er et af de første cloud-tilbud, der er designet til at håndtere EU’s nye lovgivningsmæssige landskab, og giver kunderne samme priser, support og serviceniveauaftaler (SLA’er) til at køre alle workloads.
Oracle EU Sovereign Cloud er udelukkende placeret i EU, understøttes af EU-baserede medarbejdere og drives af separate juridiske enheder, der er registreret i EU. EU Sovereign Cloud er en del af OCI’s distribuerede cloud-strategi og giver en ny mulighed for at hjælpe med at opfylde lovkrav og supplere hybride og dedikerede cloud-strategier.
Kunder med data og applikationer, der er følsomme, regulerede eller af strategisk regional betydning, samt workloads, der falder ind under EU’s retningslinjer og krav til suverænitet og databeskyttelse, såsom den generelle databeskyttelsesforordning (GDPR), kan nu flytte til skyen. EU Sovereign Cloud vil hjælpe med digital transformation på tværs af kritiske brancher som sundhedspleje, finansielle tjenester (herunder bank og forsikring), telekommunikation og den offentlige sektor, da kundernes hostede data forbliver inden for EU’s medlemslande, og cloud-regionerne udelukkende drives af EU-baserede medarbejdere.
“Det teknologiske landskab i Den Europæiske Union har undergået en dramatisk forandring på grund af den stigende vigtighed af databeskyttelse og -lokalisering, og dette ført til et øget behov for løsninger med suveræn cloud, der på sikker vis kan hoste følsomme kundedata og overholde bestemmelser såsom GDPR”, fortæller Richard Smith, der er Vice President for teknologi i EMEA hos Oracle.
Oracle EU Sovereign Cloud bliver tilgængelig for alle 27 EU-medlemslande, og alle Oracles 100+ cloud-tjenester vil være tilgængelige, uden at det koster ekstra sammenlignet med den offentlige, globale OCI-variant.