Semperis udnævner deres første Vice President for EMEA
Hjem SIKKERHED Semperis udnævner deres første nye Vice President for EMEA

Semperis udnævner deres første nye Vice President for EMEA

Af Redaktionen

Semperis, som er eksperter i at beskytte virksomheders identitetssystemer, har udnævnt Oliver Keizers til at lede forretningen i EMEA (Europa, Mellemøsten og Afrika).

Oliver Keizers er dermed Semperis’ første Area Vice President i området og skal nu drive kunde- og partnervæksten samt accelerere ansættelsen af nye medarbejdere på tværs af alle divisioner i regionen.

Han bliver ansvarlig for at udbrede tilgængeligheden af Semperis’ prisbelønnede løsninger til Identity Threat Detection and Response- (ITDR) og Cyber-First Recovery i EMEA, hvor identitetsrelaterede cybertrusler fortsætter med at stige.

Oliver Keizers har været en del af Semperis som salgsdirektør siden februar 2021. Han har mere end 30 års erfaring i it-branchen, og har tidligere haft ledende stillinger hos bl.a. Illumio, Fidelis Cybersecurity, Blue Coat Systems og SailPoint.

“Semperis har omfattende erfaring med at beskytte virksomheder mod cyberangreb og hjælpe dem med at reagere på angreb mod deres Active Directory og andre identitetssystemer,” siger Oliver Keizers. “Gennem vores løsninger og takket være vores stærke globale ekspertteam gør vi os fortjente til mere og mere anerkendelse i cybersikkerhedsbranchen for vores fokuserede tilgang til beskyttelse af hybride identitetsmiljøer. Det kan kun lade sig gøre, fordi der står et stort team bag med mange års AD-ekspertise og mere end 100 års samlet Microsoft MVP-erfaring. Det gør Semperis til den foretrukne partner, når det drejer sig om sikkerhed og genopretning af systemer som AD og Azure AD.”

Ifølge Oliver Keizer er en af drivkræfterne bag Semperis vækstplaner for EMEA en serie C-investeringsrunde, ledet af investeringsselskabet Kohlberg Kravis Roberts (KKR), der tidligere på året tilførte Semperis over 1,5 milliarder kroner.

“Semperis oplever hurtig vækst og vores øgede tilstedeværelse i EMEA er med til at understøtte udviklingen. Siden starten af ​​2021 er vores team vokset fra stort set at være et tomandsshow til 15 medarbejdere. Siden midten af 2022 har vi haft fire kolleger i salgskanalerne i Europa samt salgsmedarbejdere, tekniske medarbejdere og eksperter, der kan hjælpe virksomheder med at håndtere cyberangreb,” siger Oliver Keizers. “Vi udvider naturligvis også vores kundebase i regionen, hvilket giver os mulighed for at bygge videre på vores succeser. Alene antallet af henvendelser fra virksomheder viser, at vores løsninger er efterspurgt i markedet, og vi har registreret et rekordstort antal downloads af Purple Knight.”

Semperis udnævner deres første Vice President for EMEA

Oliver Keizers

Coley Burke, der er CRO hos Semperis, understreger at Oliver Keizers’ mangeårige erfaring i branchen understøtter Semperis’ engagement i hurtigt at udbrede hybrid identitetsbeskyttelse i EMEA gennem virksomhedens distributionsnetværk. “Vi ved, at virksomheder i bl.a. Europa i stigende grad forsøger at beskytte sig mod den nuværende stormflod af cyberangreb, som næsten altid er rettet mod sårbarhederne i Active Directory. Med Oliver Kiezers som Area Vice President for EMEA vil vi være i stand til bedre at støtte vores kunder og kanalpartnere i kampen mod angreb, der truer deres forretning,” siger Coley Burke.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>