Zoom opruster i kampen mod cyberkriminelle
Hjem SIKKERHED Teknologivirksomheden Zoom opruster i kampen mod cyberkriminelle

Teknologivirksomheden Zoom opruster i kampen mod cyberkriminelle

Af Redaktionen

Teknologivirksomheden Zoom implementerer løbende sikkerhedstiltag for at beskytte brugerne mod det rekordhøje antal cyberangreb.

Fremover skal uddannelse af brugere og etiske hackere være med til at holde den stadig voksende cybertrussel for døren.

Etiske hackere, forbedrede sikkerhedsfunktioner og øget fokus på uddannelse af brugere.

Det er blandt overskrifterne på en lang række sikkerhedstiltag, som kommunikationsplatformen Zoom har lanceret og styrket gennem de seneste måneder for at beskytte tjenestens brugere mod den stigende trussel for cyberangreb.

“Sikkerhed, tryghed og privatliv er kernen i måden, vi forbedrer vores platform og træffer beslutninger på i Zoom. Vi er fortsat forpligtet til at være en platform, som vores brugere kan stole trygt på i alle former for onlineinteraktioner, informationsdelinger og forretninger,” siger Jason Lee, Chief Information Security Officer hos Zoom.

Zoom opruster i kampen mod cyberkriminelleDet har blandt andet udmøntet sig i, at Zoom har etableret et læringscenter, hvor brugere kan gennemføre en basisuddannelse i sikkerhed samt investeret i at bruge etiske hackere til at identificere mulige sikkerhedshuller. Zoom er også blevet undersøgt af den hollandske samarbejdsorganisation for it inden for uddannelse og forskning, SURF, der har konkluderet, at Zoom er blandt de mest sikre alternativer i forhold til onlinemøder, webinarer og chattjenester.

Zooms sikkerhedstiltag

Tredjepartscertificeringer og standarder
Tredjepartscertificeringer og standarder udgør en vigtig del af Zooms sikkerhedsprogram og skal sikre platformens udvikling og troværdighed. Zoom arbejder løbende på at udvide listen med samarbejder. For nyligt kunne Zoom tilføje undersøgelsen fra hollandske SURF samt en række andre anerkendte certificeringer.

Funktioner designet til sikkerhed og privatliv
Zoom arbejder løbende på at forbedre platformens sikkerhedsfunktioner for alle brugere. Det har resulteret i introduktionen af automatiske opdateringer, der hjælper brugere med at modtage vigtige sikkerhedsrettelser og andre funktioner, der samtidig forbedrer den overordnede oplevelse med Zooms platform. Senere i år udruller Zoom en række nye sikkerhedsfunktioner blandt andet muligheden for at tilvælge end-to-end kryptering ved brug af Zoom Phone.

Branchesamarbejde
For at imødekomme det voksende behov fra sine globale kunder har Zoom etableret programmer, der bringer ekspertise og færdigheder fra hele verden til at informere om sikkerhedsinnovation og identificere potentielle trusler. Disse omfatter et CISO-råd, der skal fremme en strategisk feedback-loop for kommende sikkerheds- og privatlivsfunktioner.

Sikkerhedsfælleskaber
Ud over den daglige test, som Zoom udfører på platformens løsninger og infrastruktur, har Zoom også valgt at investere i et globalt team af sikkerhedsforskere via et såkaldt ’private bug bounty program’ gennem HackerOnes platform, som er blandt verdens mest anerkendte udbydere af etiske hacker-løsninger. Programmet har ført til rekruttering af over 800 sikkerhedsforskere, hvis samlede arbejde har resulteret i udbetalte præmier på over 2,4 millioner dollars for fejlfindinger, siden programmet blev introduceret.

Øget fokus på uddannelse af brugere i sikkerhed og privatliv
Zooms sikkerhedsprogram omfatter også et fokus på at uddanne brugerne i Zooms sikkerheds- og privatlivsfunktioner. Zoom lancerede for nyligt et Learning Center, der tilbyder en række gratis kurser til brugere, så de kan få mest muligt ud af Zoom som platform. Det er blandt andet muligt at gennemføre en ’Zoom Security Basics’-uddannelse, hvor man lærer at bruge Zooms sikkerhedsfunktioner.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>