Canon kommer med nyt kompaktkamera til vlogging
Hjem NYE PRODUKTER Canon kommer med et nyt kompaktkamera til vlogging

Canon kommer med et nyt kompaktkamera til vlogging

Af Redaktionen

Filmoptagelse i 4K UHD, mikrofon, indbygget stativ og 14 unikke farvefiltre.

Det nye Canon PowerShot V10 er perfekt til vlogging.

Canon lancerer i dag PowerShot V10, et let og brugervenligt vlogger-kamera til alle som vil dele indhold med venner og følgere uden at skulle have en masse udstyr med sig. Med en vægt på lige over 211 gram og et lommeformat er PowerShot V10 en perfekt alt-i-en-løsning for livsstil og rejse content creators. Kameraet har indbygget stativ og mikrofon i høj kvalitet. Slip for rystelser med videooptagelser i 4K UHD-kvalitet, og lav engagerende indhold med et professionelt udtryk med baggrundsløring.

Det solide, vertikale kamerahus repræsenterer et helt nyt design fra Canon. Det er et portabelt og diskret kamera, som lader content creators optage sig selv uden at tiltrække for meget opmærksomhed i offentligheden. Den centrerede optageknap er skræddersyet til hurtig og smidig betjening med en hånd, så spontane og unikke øjeblikke kan fanges.

“Med denne produktlancering positionerer Canon sig stærkt over for vloggere, der overvejer at bruge et kamera til deres content creation. Canon er et imaging brand, og vi er stolte af at kunne præsentere dette nye konceptkamera designet specielt til vlogging. Det er det første produkt i Canon PowerShot V-serien, og vi er glade for at kunne tilbyde alle vloggere et letanvendeligt kamera, som kan booste deres kreativitet, og give dem mulighed for nemt at dele indhold med dets lille størrelse, nye brugergrænseflade og videooptagelse i høj kvalitet” siger Maria Anda, Product Business Developer, Canon Nordic.

Imponerende videokvalitet

PowerShot V10 er udstyret med en stor 1-tomme CMOS-sensor, der giver flotte videooptagelser i 4K-kvalitet og stillbilleder. Ønsker du et mere filmagtigt udtryk, kan du bruge Smooth Skin-funktionen eller en af de 14 andre filtre til farveeffekter, som er inkluderet.

Funktionen Movie Digital IS er ideel til videooptagelser med håndholdt kamera og modvirker kamerarystelser, samtidig med at det giver skarpere optagelser med flere detaljer og god opløsning.

PowerShot V10 tilpasser sig alle sociale medie-platforme og tilbyder optagelser i både stående og liggende format[3], samt kontinuerlig videooptagelse i op til én time. Derudover har kameraet Auto level-funktion, som sørger for at videobilledet beskæres for at give en oplevelse af bedst mulig vinkel på optagelsen. Dette gør også redigeringstiden nemmere.

Lydoptagelse i høj kvalitet giver tydelig tale

PowerShot V10 har to store stereomikrofoner og en tredje mikrofon med støjreduktion, som giver god lyd ved optagelser udendørs eller i bymiljø. Udover det indbyggede vindfilter er det muligt at købe ekstra vindbeskyttelse for at gøre lyden endnu bedre, hvilket indgår i den avancerede tilbehørspakke.

Designet til at fange alt

Canon kommer med nyt kompaktkamera til vloggingPowerShot V10 er designet som et vertikalt kamerahus med et brugervenligt design, som lader dig gøre det meste med bare én hånd. LCD-skærmen på 2,0 tommer kan vippes frem og er perfekt, når du skal vlogge eller optage andre. Skærmen passer også til optagelse som håndholdt kamera og gør det enkelt at lave mere «personlige indlæg». Med det indbyggede stativ har du hænderne frie og kan filme, når du fx laver mad, giver tip og tricks om make up, viser dit nykøbte tøj, pakker ud eller vurderer et nyt produkt og svarer på spørsmål fra følgere.

Nå ud til følgerne – uanset hvor du er

PowerShot V10 støtter Canon Camera Connect-appen, så du enkelt kan overføre videoer til en smartphone eller en tablet via wifi. Med indbygget integrering med image.canon kan du også nemt flytte videoerne og midlertidigt lagre dem i skyen, før du overfører direkte fra skyen til den ønskede platform. Kameraet har også HDMI- og USB-indgange for enkel overføring til computeren og muligheden for at bruge webkamera. Er du på farten, kan du lade kameraet op med USB-C.

Med PowerShot V10s enkle funktioner for livestreaming kan du streame indhold direkte fra kameraet til følgerne. Kameraet har blandt andet menuvalg for livestreaming på YouTube og Facebook.

Skræddersyet tilbehør

Canon PowerShot V10 kan købes som en del af to forskellige pakker. Standardpakken, som indeholder strømkabel, etui, objektivdæksel, vindbeskyttelse og strop til hånden, har en vejledende udsalgspris på 3.699 kroner. Ønsker du flere kreative muligheder, findes en mere avanceret pakke udviklet i samarbejde med SmallRig. Denne pakke indholder en holder, som kan sættes på et ringlys eller en ekstern mikrofon (vejledende udsalgspris er 3.999 kroner).

Funktioner på PowerShot V10:

  • Kompakt og let vertikalt kamerahus
  • Vidvinkelobjektiv med 6,6 mm brændvidde (tilsvarende 35 mm brændvidde er 18 mm i stillbilleder og 19 mm i videomode), største blænde er f/2.8
  • Filmoptagelse i 4K UHD med 29,97/25,00 billeder/sek og full HD med 59,94/50,00 billeder/sek
  • Ansigtsporing-AF
  • Smooth Skin-filmprogram
  • Stor stereomikrofon
  • Skærm som kan vippes op
  • Indbygget stativ (Vippes enkelt op til 30 grader)
  • 14 farvefiltre
  • Stillbilledeoptagelse i JPG-format, tilsvarende Auto-program med intelligent motivgenkendelse
  • Tilkoblingsmuligheder: Wifi, Bluetooth, Webcam [UVC/UAC]

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>