Visa: Flere kvindelige iværksættere skal forfølge deres drøm
Hjem FINANSIEL Visa: Flere kvindelige iværksættere skal forfølge deres drøm

Visa: Flere kvindelige iværksættere skal forfølge deres drøm

Af Redaktionen

Data viser, at danske kvinder, der på trods af at have de samme ambitioner om at starte sin egen virksomhed som mænd, ender med at være halvtreds procent mindre tilbøjelige til at starte egen virksomhed.

Visa lancerer legatet, She’s Next, for at hjælpe med at bygge bro mellem passion og forretning for kvindelige iværksættere i Danmark.

Visa, der er én af verdens førende inden for digitale betalinger, annoncerede i dag at legatet, She’s Next, vender tilbage for tredje år i træk i Danmark. Initiativet er i samarbejde med Feminvest og Helve AS, og har til formål at støtte kvindelige iværksættere ved at give dem finansiering og ressourcer til at vækste deres virksomheder.

På trods af at det i årevis har været et fokusområde i Danmark at få flere kvinder til at blive iværksættere, viser rapporten “Kvindelige iværksættere 2023” fra brancheorganisationen, Dansk Erhverv, at kvinder stadig kun udgør en tredjedel af iværksætterne, og at kun 0,1 procent af investeringerne i Danmark går til kvindelige iværksættere. Dog udgav Erhvervsministeriet i juni 2024 den nye Iværksætterstrategi, der skal styrke iværksætternes muligheder markant, så Danmark får en stærkere iværksætterkultur med langt stærkere rammer for fremtidens virksomheder.

Visa: Flere kvindelige iværksættere skal forfølge deres drømBryd mønsteret

En ny Visa-undersøgelse, der er foretaget af Kantar i 2024 blandt 1.000 respondenter på hvert af de syv markeder: Danmark, Sverige, Finland, Norge, Litauen, Letland og Estland, viser, at mens danske kvinder har samme appetit på at starte sin egen virksomhed (20 procent) som mænd (22 procent), er de halvtreds procent mindre tilbøjelige til selv at blive iværksættere. Dette understreger det vigtige behov for initiativer som She’s Next, der adresserer de specifikke udfordringer, som kvinder står over for i erhvervslivet: at præsentere levende beviser på, at deres forretningsidéer, drømme og passioner er lige så gode som mænds.

“Hos Visa arbejder vi på at skabe en mere inkluderende økonomi. Derfor ønsker vi at styrke de små kvindeejede virksomheder, fordi vi mener, at de spiller en vigtig rolle i at skabe vækst. Med She’s Next ønsker vi at fremhæve vigtigheden af kvindelige iværksættere og tildeler ressourcerne der, hvor der er mest brug for dem – især i svære økonomiske tider. Legatet er specifikt tiltænkt kvindelige iværksættere med støtte og kapital til at vækste, administrere og finansiere deres mindre virksomheder” forklarer Philip Konopik, Regional Managing Director for Visa i Norden og Baltikum.

Visa-undersøgelsens hovedkonklusioner er:

  1. Lige mange mænd og kvinder ‘overvejer at starte egen virksomhed’ (22 procent mænd mod 20 procent kvinder), men dobbelt så mange danske mænd har startet egen virksomhed sammenlignet med kvinder (40 procent mod 23 procent).
  2. Danske kvindelige iværksætteres vigtigste drivkraft for at starte egen virksomhed er passionen for at forfølge deres drøm (45 procent mod 30 procent for mænd). Mens mænd angiver penge, dobbelt så ofte som kvinder, som værende den vigtigste drivkraft for at starte egen virksomhed.
  3. Work-life balance er ekstremt vigtigt for kvinder, der ønsker at starte sin egen virksomhed (70 procent siger, at det er vigtigt eller meget vigtigt). For både mænd og kvinder prioriteres work-life balance højere end økonomisk succes.
  4. At blive sin egen chef er det ultimative mål for iværksætteri for de 18-29-årige danskere (48 procent). Mens økonomiske gevinster og passion driver de +30-åriges ambitioner.
  5. Danske kvindelige iværksættere er mindre interesserede i at tage risici (tæt på 40 procent er usikre eller meget usikre på at tage risici), mens det modsatte er tilfældet for mænd, hvor næsten 40 procent af mændene er trygge eller meget trygge ved at tage risici.
Gør din drøm til virkelighed

Gennem She’s Next 2024-initiativet vil tre kvindeejede virksomheder i Danmark blive tildelt et legat på 10.000 euro hver samt et års personlig forretningscoaching. Derudover vil årets udgave af She’s Next også invitere nuværende og tidligere legatmodtagere til at deltage i et alumnenetværk gennem Feminvest og Helve AS. Dette års program bygger videre på succesen fra de foregående to år, hvor i alt 36 kvindeledede virksomheder i Norden og Baltikum modtog tilskud og coachingstøtte.

She’s Next-initiativet i Danmark er åbent for virksomheder, der opfylder følgende kriterier:

  • Er registreret i Danmark
  • Har været i gang i mindst et år
  • Har en fysisk eller digital tilstedeværelse
  • Har mindst 51 procent kvindeligt ejerskab

Der åbnes for ansøgninger den 1. oktober 2024 og lukkes den 31. oktober 2024. Du kan læse mere og ansøge her.

Siden 2020 har Visa tildelt mere end 3,83 millioner dollars til kvindelige iværksættere gennem She’s Next-initiativet globalt. Sidste år var 0-Mission, Go Dogo og VAER modtagerne af Visa She’s Next-legatet i Danmark.

 

Om Visa Europe

Visa Europe er en virksomhed, der leverer betalingsteknologi og som ejes og drives af medlemsbanker og andre udbydere af betalingstjenester fra 37 lande i Europa.

Visa Europe arbejder aktivt med den teknologiske udvikling for at skabe de tjenester og den infrastruktur, der gør det muligt for millioner af europæiske forbrugere, virksomheder og offentlige institutioner at gennemføre elektroniske betalinger. Medlemmerne er ansvarlige for at udstede kort, herunder til forhandlere, og for at træffe beslutninger om gebyrer for kortholdere og detailhandlere. Visa Europe er den største transaktionsprocessor i Europa, ansvarlig for at behandle mere end 16 milliarder transaktioner årligt – med en rate på 1,627 transaktioner per sekund i perioder med spidsbelastning.

 

 

 

 

 

 

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>