På Brings robotlager, er det ikke kun medarbejderne som plukker ordene – 70 robotter giver en hånd med.
I august indviede vi Brings nye fulfilmentlager i Køge.
Her arbejder både robotter, medarbejdere og maskiner tæt sammen for at plukke, pakke og levere julegaverne med så lidt unødvendig luft som muligt.
Årets julehandel er i fuld gang, og på Shelfless arbejder robotterne for fuld kraft. Autostore anlægget giver Bring fuld kontrol over lageret samtidigt med at robotterne bidrager til at varerne plukkes hurtigt, ergonomisk og korrekt.
– Inden dette års julehandel satte vi 70 nye robotter i drift. Sammen med vores medarbejdere, er de med til at sikre høj effektivitet i forbindelse med plukning af ordrer, siger Matilda Adelborg, pressechef hos Bring.
Mindre luft i pakkerne i år
På fulfilmentlageret i Køge, har Bring fokus på innovation og bæredygtighed. Den nyinstallerede pakkemaskine minimerer luften i hver enkelte pakke. Ved at scanne pakkerne, tilpasse emballagens højde til indholdet, og dermed minimere mængden af luft som sendes.
– At omstille logistikkæden og mindske CO2 udledningen handler ikke kun om hvilken type brændstof vores biler kører på eller hvilken energiform vi anvender på vores lagre. Men det handler også om de små tiltag der sammen udgør en stor forskel – ved eksempel at mindske luften i hver pakke vi sender ud, afslutter Matilda Adelborg.