Antallet af nye 5G-abonnementer stiger dagligt med en mio.
Hjem NYHEDERAntallet af nye 5G-abonnementer stiger dagligt med en mio

Antallet af nye 5G-abonnementer stiger dagligt med en mio

Af Redaktionen

5G er den hurtigst voksende form for mobiltelefoni globalt med en million nye 5G-abonnementer dagligt.

Og det samlede antal vil nå 580 millioner ved udgangen af 2021.

Det er særligt vækst i antallet af billige smartphones, der er skyld i, at 5G når vigtig milepæl to år før 4G. Det viser en ny rapport fra Ericsson.

Hver dag tilføres godt en million nye 5G-abonnementer til de globale 5G-net. Faktisk går udviklingen så stærkt, at antallet af 5G-abonnementer vil overstige en halv milliard og runde 580 millioner ved udgangen af 2021.

Det fremgår af Ericsson Mobility Report, der undersøger udbredelsen af 5G-teknologi på globalt plan, og som netop er udkommet i sin 20. udgave.

Europa hænger i bremsen – men ikke Danmark
Mens udrulningen af 5G tager til i bl.a. Kina, USA og Sydkorea, så halter en region som Europa bagefter. Ifølge Ericssons landechef i Danmark, Niclas Backlund, er Danmark dog en undtagelse.

“På europæisk plan hænger vi lidt i bremsen med hensyn til 5G-udrulning, men herhjemme er situationen mere positiv. Sidste år lancerede TDC NET deres nationale 5G-net, mens Hi3G er godt i gang med at udbygge deres 5G-infrastruktur. Og nu, hvor de længe ventede 5G-auktioner er gennemført, forventer jeg, at der vil komme endnu mere skub i tingene på vores breddegrader,” siger Niclas Backlund.

Antallet af nye 5G-abonnementer stiger dagligt med en mio.Når vigtig milepæl to år før 4G  Udbredelsen af 5G forventes at nå en stor milepæl to år før 4G. Ifølge Niclas Backlund skyldes dette bl.a. udbredelsen af smartphones med priser, der appellerer til den brede befolkning.

“Vi forventer, at antallet af 5G-abonnementer når milliard-milepælen to år hurtigere end 4G. Og en af årsagerne er, at prisen på nye 5G-smartphones har fundet et leje, hvor markant flere kan være med. I dag er mere end 300 5G-modeller enten lanceret eller på vej til hylderne verden over,” siger Niclas Backlund.

Ifølge rapporten overstiger det månedlige dataforbrug for 5G-enheder nu 10 GB/måned. Tallet forventes mere end tredoblet på fem år og at nå 35 GB ved udgangen af 2026.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>