Kias nye komplet eldrevne EV6 giver et løfte om at levere den bedste oplevelse for ejerne ved at gøre den elektriske livsstil til meget mere acceptabel, når det gælder dagligdagens mobilitet.
Kia EV6 fjerner de barrierer, som har forhindret mange i at foretage skiftet til en elbil.
Som Kias første dedikerede elbil kommer den med hurtige opladningstider, adgang til et omfattende opladningsnetværk, en imponerende lang rækkevidde, klassens førende kabineplads, og den kan endda også fungere som bærbart batteri til opladning af elektriske apparater eller andre elbiler. EV6 er konstrueret fra inderst til yderst til at give den allerbedste oplevelse, som en elbil kan byde på, og gøre ejerskabet lige så komfortabelt og tilgængeligt som med en brændstofdrevet bil.
En ny elektrificerende oplevelse
Kia EV6 er bygget på koncernens nye Electric-Global Modular Platform (E-GMP), som er konstrueret eksklusivt til koncernens elbiler. Det giver umiddelbare fordele i forhold til at tilpasse eksisterende platforme, som er konstrueret til at rumme en forbrændingsmotor. E-GMP-platformen sikrer, at EV6 byder på en ny elektrificerende oplevelse med kraftfulde præstationer, ultrahurtig opladning, øget rækkevidde og forbedret sikkerhed.
E-GMP betyder også, at EV6 til trods for de kompakte ydre mål byder på klassens bedste plads i kabinen. En lang akselafstand på 2,9 m og minimale overhæng foran og bagpå giver en kabineplads på niveau med biler fra større klasser. En fremragende benplads på 1.078 mm foran og 990 mm bagi giver plads og rummelighed, som alle passagererne kan nyde godt af.
Sig farvel til rækkeviddeangsten med multilynopladningssystemet
EV6 kommer som standard med verdens første multilynopladningssystem, som giver EV6-førerne adgang til en omfangsrig opladningscyklus. Multilynopladning betyder, at systemet er kompatibelt med både 800 V ultrahurtig opladning og mere udbredt 400 V lynopladning uden behov for en særlig adapter eller en ekstra on-board-oplader.
Et stop ved en 800 V-oplader sender strømmen direkte ind i batteriet med ultrahurtige hastigheder, så batteriet i EV6 oplades fra 10 % til 80 % på blot 18 min. med en maksimal effekt på 239 kW. Når EV6 stopper ved en af de mere udbredte 400 V ladestationer, anvender EV6 bilens motor og omformer til at omdanne den 400 V strøm, der kommer fra ladestationen til 800 V, så den kan oplade batteriet med den maksimalt tilgængelige effekt.
Førende rækkevidde i klassen
Kia har løftet standarderne for rækkeviddepræstationer med kombinationen af E-GMP-platformen, elektronikstyringen og designet, som giver EV6 en af de bedste rent eldrevne rækkevidder på markedet.
EV6 fås med et udvalg af komplet eldrevne, nul-emissions-drivlinjekonfigurationer inklusive en batteripakke med standardrækkevidde (58 kWh) og lang rækkevidde (77,4 kWh). De typegodkendte WLTP-værdier bekræfter, at EV6 med baghjulstræk og 77,4 kWh kan køre op til 528 km ved blandet kørsel (elektrisk energiforbrug ved blandet kørsel på 16,5 kWh/100 km). Det svarer til distancen fra Geneve til Paris på en enkelt opladning. Mindre hyppig opladning fjerner en af de mest markante barrierer for at vælge en elbil.
Den firehjulstrukne EV6 kan også levere en stærk rækkeviddepræstation: 506 km i henhold til WLTP-cyklussen ved blandet kørsel. Det elektriske energiforbrug for modellen med firehjulstræk er helt nede på 17,2 kWh/100 km.
En omfattende infrastruktur
EV6 indikerer, når batteriniveauet er lavt, og anvender dynamiske POI’er og status for tilgængelighed i realtid til at guide føreren hen til den nærmeste ladestation via bilens navigationssystem. Kias samarbejde med Ionity giver EV6-kunderne adgang til over 400 højtydende ladestationer i 24 europæiske lande via Kia Charge-løsningen. Ionity-netværket benytter den førende europæiske opladningsstandard CCS (Combined Charging System).
Kia Charge-løsningen (som leveres af Digital Charging Solutions) giver EV6-ejerne adgang og POI-guidning til ca. 205.000 yderligere ladepunkter over hele Europa med både AC- og DC-tilslutning. Kia Charge-appen fungerer som bindeled mellem ladeoperatørerne og Kia som mobilitetsudbyder, der håndterer abonnementer og betalinger for tre niveauer af medlemskaber afhængigt af behovet for opladning.
Bærbar strøm
Kia har udviklet en Integrated Charging Control Unit (ICCU), som styrer de indbyggede tovejs ladere og Vehicle Charging Management System (VCMS). ICCU’en giver mulighed for at overføre op til 3,6 kW strøm fra bilens batteri til andre apparater. Denne vehicle to load -funktion giver passagererne mulighed for at oplade elektriske apparater undervejs, som fx bærbare computere, eller husholdningsapparater ved hjælp af et udvendigt V2L-stik.
Der er også mulighed for vehicle to vehicle opladning, hvor strømmen kan overføres til en anden elbil ved hjælp af et In-Cable Control Box (ICCB)-kabel og V2L-stikket. Bilens batteri er beskyttet, idet opladningsstatus ikke kan komme under 20 %, hvor V2V vil blive afbrudt.
Alle de omhyggeligt udviklede innovationer, som er tilgængelige i EV6, er blevet udviklet for at sikre nem brug, intuitiv funktionalitet og for at gøre ejerskabet af en elbil en mere tilgængelig og acceptabel mulighed for flere mennesker.