HT A9 5
Hjem Nye Produkter Sony lancerer HT-A9: Et helt nyt niveau for surroundsystemer

Sony lancerer HT-A9: Et helt nyt niveau for surroundsystemer

Af Redaktionen

Sony har i dag lanceret HT-A9 – et surroundsystem, hvor både du, din familie og dine venner kan opleve 360 Spatial Sound, der fylder hele rummet med lyd.

Sonys unikke 360 Spatial Sound Mapping-teknologi

Med Sonys revolutionerende 360 Spatial Sound omslutter HT-A9 dig med lyd. Sound Field Optimization måler både højden og hver enkelte højttalers placering i rummet og sammenfatter lydbølgerne, hvilket skaber op til 12 fantomhøjttalere ud af blot fire egentlige højttalere. Det resulterer i en lyd, der omfavner dig 360 grader.

Med den nye HT-A9 kan du opleve Sonys bredeste lydfelt nogensinde. Omgivet af fantomhøjttalere på alle sider, vil du tydeligt mærke hvert et dyrebrøl og høre hvert vindsus med utrolig intensitet, som var du midt i scenen. Takket være understøttelse af Dolby Atmos® og DTS:X® får du en biograflignende surroundlydoplevelse hjemme i stuen.

Alsidigt design, der passer ind i alle stuer
Der er ingen grund til at rykke rundt på alle møbler for at placere højttalerne det helt perfekte sted. For takket være de dobbelte mikrofoner i hver højttaler og Sound Field Optimization kan højttalerne måle deres højde og placering, hvilket gør det muligt for systemet at generere fantastisk lyd, som fylder rummet med fordybende 360 Spatial Sound. For at aktivere Sound Field Optimization skal du blot vælge Easy Setup i menuen på dit tv. De fire højttalere er trådløst forbundne til styringsboksen, så der er ingen grund til at bekymre sig om ledninger, der løber på tværs af stuen.

Innovativt design
HT-A9 
er skabt med førende teknologier, der leverer den højeste lydkvalitet i form af 360 Spatial Sound Mapping. Højttalerne kommer med X-Balanced højttalerenheder, der har en unik rektangulær form, som maksimerer membranområdet og giver en dybere bas og en klar vokal. Højttalerne kommer desuden med en ny Wide Directivity-bashøjttaler, der reducerer hulrumseffekten ved at minimere dybden af den indbuede form. Dette sker takket være den 19 mm Soft Dome Type-diskanthøjttaler, der gengiver en klar og naturlig lyd ved høje frekvenser. De opadvendte højttalere gør desuden, at lyden reflekteres fra loftet, hvilket giver en fordybende lyd fra højden. Højttalerne har samtidig skrå kanter, hvilket reducerer lyddiffraktionen.

Oplev endnu dybere bas med en supplerende subwoofer
Ved at tilføje en ekstra subwoofer til surroundsystemet til at håndtere de lave frekvenser, giver systemet mulighed for at gengive en større og mere kraftfuld lyd. Hvis du ønsker at frembringe en dybere bas, mere stemmeklarhed og ekstra nøjagtighed i det, du lytter til, er der to tilkøbsmodeller: SA-SW5 kommer med 300W dyb, rig bas fra en 180 mm højttalerenhed med passiv radiator, hvor SA-SW3 kommer med 200W lyd fra en kompakt basrefleks subwoofer fra en 160 mm højttalerenhed.

Fordyb dig i fantastisk lydkvalitet
HT A9 5Med High-Resolution Audio kan du læne dig tilbage og nyde musikken præcis, som artisterne påtænkte det. Du kan også opleve en helt ny lytteoplevelse, takket være 360 Reality Audio, der giver oplevelsen af, at du er til en livekoncert eller i studiet med kunstneren. Du kan lytte til 360 Reality Audio gennem Amazon Music HD, Deezer, nugs.net og TIDAL. Højttalerne kommer også med DSEE Extreme™, der, ved at benytte Edge-AI, præcist genskaber de detaljer i lyden, som ellers går tabt ved digital komprimering. Det giver en rig og mere hel lytteoplevelse.

Jævn og klar lyd
Film og spil føles mere ægte med det nye HT-A9 surroundsystem. Den originale billedkvalitet er bevaret, når der afspilles gennem HT-A9. Gaming bliver også meget mere spændende og realistisk, og du kan nyde alt dit yndlingsindhold i 8K HDR og 4K 120, samt Dolby Vision.

Bedst med Sony tv’er
Når HT-A9 er forbundet med et BRAVIA™ tv, der understøtter Acoustic Center Sync, via det medfølgende kabel, giver systemet en fordybende lyd- og billedoplevelse med Sonys bedste lyd- og billedkvalitet. Takket være Acoustic Center Sync vil du opleve lyden kommer præcis derfra, hvor den ses på skærmen, og du vil opleve lyden, som var du selv i scenen.

Med den integrerede brugerflade på BRAVIA™ tv’er, vil hjemmebiografsystemets indstillinger automatisk fremgå i BRAVIA tv’ernes Quick-settings menu.

Nyd musikken med hele familien
Du kan let tilgå populære musiktjenester som Spotify og streame al din yndlingsmusik via både Chromecast og Apple Airplay 2. Du kan nemt forbinde dine højttalere med enheder, der understøtter Bluetooth®. Du kan også forbinde dine højttalere til internettet med det integrerede Wi-Fi for hurtig og nem adgang til dine musiktjenester.

Nem styring
HT-A9 
er kompatibel med enheder, der understøtter Google Assistant med indbygget Chromecast og enheder, som understøtter Amazon Alexa. Du kan blot tilføje HT-A9 til din højttalergruppe i Google Home-appen, og så kan du nemt styre musikken eller ændre lydstyrken.

Elegant design
HT-A9 
kommer med Sonys nyeste Omnidirectional Block-design, hvor den cylindriske form repræsenterer 360 Spatial Sound. Systemet passer desuden perfekt op ad en væg med den brede overflade bagerst. Med sin lyse perlegrå farve er HT-A9 designet til at passe perfekt ind i indretningen.

Nem at tage i brug
Det er nemt at tage HT-A9 i brug og få en fantastisk lydoplevelse. Surroundsystemet skal blot sættes i en kontakt og forbindes til et tv ved at bruge HDMI eARC-forbindelsen – og så er det klar til brug.

Priser og tilgængelighed

  • HT-A9 er tilgængelig fra september til en vejledende udsalgspris på 15.000 kr.
  • SA-SW5 subwoofer er tilgængelig fra september til en vejledende udsalgspris på 6.000 kr.
  • SW-SW3 subwoofer er tilgængelig fra september til en vejledende udsalgspris på 3.800 kr.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>