Arribatec, en global leverandør af ERP- og lønløsninger, og CatalystOne, en af de førende skandinaviske leverandører af HR-systemer, er gået sammen om at danne en teknisk alliance for at levere en komplet, skalerbar løsning til digitalisering og automatisering af forretningsprocesser på tværs af discipliner som f.eks. HR, ERP og løn.
”Vi oplever partnerskabet mellem Arribatec og CatalystOne som et naturligt resultat af forventningerne fra vores kunder om at reducere kompleksiteten og minimere antallet af kontaktpunkter.
Med vores partnerskab løfter vi HR-løsningerne til nye højder og giver endnu mere værdi for vores kunder ved at forbinde systemer og processer, for at hjælpe kunderne med at opnå det fulde potentiale i deres digitaliseringsrejse” – siger Svein Erik Myhr fra CatalystOne Solutions.
Opnå det fulde potentiale i digitaliseringsrejsen
Digitaliseringsrejsen er en kompleks rejse, der ofte starter med forskellige forretningssiloer, der forsøger at løse deres egne effektivitetsproblemer, reducere omkostninger og øge værdiskabelsen. Men hvis man kun ser på processer inden for en enkelt silo, vil man stadig kæmpe med de tværgående processer. Et godt eksempel er, hvordan mange virksomheder har digitaliseret deres HR- og lønprocesser adskilt fra hinanden. Men hvis HR og Løn ikke er synkroniseret, og de data, der deles på tværs af siloerne, ikke tages med i digitaliseringsprojektet, vil du ikke kunne nå det fulde potentiale. Ydermere har IT en stor andel, både i digitaliseringsrejsen generelt, men også i hvordan de kan drage nytte af de automatiserede processer inden for HR.
Den eneste kilde til sandheden
Meget af dataene fra Løn, HR og ERP deles, og derfor bliver der traditionelt lagt mange kopier af de samme data ind flere steder, som derefter skal opdateres manuelt flere steder, hvilket skaber unødvendigt høje krav til dataverifikation og stor risiko for menneskelige fejl. Men med partnerskabet imellem CatalystOne og Arribatec kan vi eliminere behovet for at have flere versioner af de samme data lagret på tværs af flere lokationer, hvilket både er mindre tidskrævende og reducerer chancen for dataindtastningsfejl.
”Vi oplever, at flere og flere organisationer som vil opnå et højt niveau af digitalisering, ønsker at deres processer og systemer integreres, så information og data flyder frit og resulterer I effektivisering og automatisering. Med dette partnerskab kan vi tilbyde én samlet løsning til både ERP, løn og HR.” siger Emma Bray fra Arribatec
Ved at kombinere og integrere løsningerne fra Arribatec og CatalystOne får du bedre proceskvalitet, en skalerbar systemintegration, forbedret dataflow og højere kvalitet af data – og i sidste ende en bedre medarbejderoplevelse for dine medarbejdere.
Desuden resulterer integrationen i mere procesautomatisering og mindre behov for datavedligeholdelse på tværs af flere systemer. Ændringer i organisationen afspejles først i HR-systemets masterdata, hvilket gør det muligt at have en holistisk tilgang til, hvordan ændringer påvirker andre dele af organisationen. På den måde kan ændringer i HR automatisk afspejles i systemer der understøtter f.eks. IT og løn. Dette vil øge effektiviteten og kvaliteten, mens en større del af organisationen sparer tid på administrative opgaver som manuel datainput, kvalitetssikring, licenskontrol og adgangs- og identitetsstyring, for at nævne de mest almindelige. Målet er at gøre livet lettere for både løn-, økonomi-, IT- og HR-professionelle.
Ingen grund til at nøjes med one-size-fits-all
Virksomheder, der ønsker at udskifte eller opgradere deres løn- og ERP-system, kan have stor gavn af også at samtidigt opgradere til en ny HR-løsning, for at sikre en højere grad af digitalisering på tværs af hele forretningen. Derved vil de opnå et langt bedre resultat fra både ERP, Løn og HR – frem for at blive tvunget til at nøjes med en ikke optimalt integreret løsning.
Starten på et langt partnerskab
Det nye partnerskab imellem Arribatec og CatalystOne vil forsætte med at udvikle sig til en fælles medarbejderportal for vores kunder, som ofte har en kompleks organisationsstruktur og et højt krav om fleksibilitet, som ønsker at forenkle og forene processer mellem HR og ledelse, for at holde en høj grad af fokus på medarbejderne.
Hvis du vil vide mere om partnerskabet og den kombinerede løsning, så besøg https://www.catalystone.com/partners eller kontakt os på https://www.catalystone.com/company/contact