Dansk webbureau runder fem år og tocifret millionomsætning

Det københavnske webbureau Webamp rundede i sommeren fem år.

Dansk webbureau runder fem år og tocifret millionomsætning 1
Nicolai Vittrup

Stifter, direktør og ejer Nicolai Vittrup forventer en tocifret millionomsætning i 2020.

Siden 2014 har Webamp lagt over 100 hjemmesider online, skabt online succes for godt og vel 200 kunder og i 2019 kunne det unge bureau præsentere en omsætning på 7.000.000 kroner. Det tal forventer direktør og ejer Nicolai Vittrup stiger til omkring 10.000.000 kroner i 2020 – på trods af coronakrise.

Opsagde lejlighed og sov på fars sofa for at kunne betale løn

Baggrunden for at stifte Webamp som 23-årig skyldes en målsætning om at levere kundeoplevelser udover det sædvanlige og en mission om at levere gennemsigtige løsninger i en branche, hvor kunderne ofte har svært ved at se værdien af de produkter, de betaler for. Det aspirerende bureau fik hurtigt sin første håndfuld kunder og ansatte, men omsætningen ar beskeden, og da alt overskuddet gik til lønninger, måtte Nicolai med tomme lommer flytte hjem på sin fars sofa.

Fra fiktion til forretning 

Gennem årene er både fysiske rammer, kundekredsen og erfaringen blevet større, ligesom Webamp i dag tæller 12 ansatte plus en håndfuld freelancere og remote ansatte. Og så tjener bureauet – i modsætning til de første år – penge. DNA’en er dog stadig den samme og der er fokus på empati, passion og loyalitet

– I alle historier er der en helt – men også dem, der hjælper helten på vej til at blive en helt. I Webamp er vores kunder helten. Men vi er dem, der hjælper dem på vej, udtaler Nicolai Vittrup om Webamp og fortsætter;

– Målet er selvfølgelig at fortsætte med at vokse – men med vores kerneværdier på plads: passion, empati og lysten til at lære. Derfor ansætter jeg også kun folk, der matcher, hvem vi er. Vi fokuserer ikke på 12-tallerne i dit eksamensbevis. Det er simpelthen ikke dét, der gør forskellen.

Kerneværdierne er ifølge Nicolai også grunden til, at der hverken er partnere eller investorer i Webamp. For selvfølgelig skal der sorte tal på bundlinjen, men det er fortsat passionen og visionen om gennemsigtighed, der driver værket – og det skal det også være om fem år.