Stigende brug af smart teknologi i danske hjem
Hjem LIVSSTIL Stigende brug nu af smart teknologi i danske hjem

Stigende brug nu af smart teknologi i danske hjem

Af Redaktionen

Danskerne elsker teknologi, der kan understøtte en nemmere hverdag i hjemmet.

Nye tal viser, at landets familier i stigende grad får installeret såkaldt smart-home teknologi i boligen.

Godt for den samlede boligmasse, lyder det fra Nybolig.

Hver fjerde familie i Danmark, helt præcist 25 pct., har i 2022 elektronisk styring af el eller varme i hjemmet. For et år siden var tallet 22 pct., og i 2020 var tallet blot 16 pct. Det fremgår af tal fra Danmarks Statistik, som ejendomsmæglerkæden Nybolig har set nærmere på.

-Der sker kvantespring med teknologien i danske hjem i disse år. Det er positivt, for det medvirker til en grønnere omstilling af den samlede danske boligmasse, idet de elektroniske systemer er i stand til konstant at justere energi- og varmeforbruget, så der bruges så lidt energi som muligt – til gavn for både miljøet og boligejernes pengepung, siger Peter J. Mattsen, adm. direktør i Nybolig.

Stigende brug af smart teknologi i danske hjemSmart home-teknologi dækker over elektronisk udstyr, der automatisk justerer varme eller strømforbrug, og det kan konkret vise sig i form af eksempelvis lys, der tænder og slukker automatisk, enheder der automatisk regulerer temperaturen i et rum alt efter vejret eller en motor, der automatisk åbner eller lukker loftvinduer – eksempelvis i udestuer, hvor temperaturerne kan svinge væsentligt på kort tid.

Højner boligens værdi

Foruden at være et smart valg for den enkelte boligejer, er danskernes lyst til smart-home teknologi i hjemmene også en investering, som kan højne boligens værdi, når den en dag skal sælges.

-Tilbagemeldingen fra vores ejendomsmæglere rundt om i landets Nybolig-forretninger er, at man oplever en stigende køberinteresse for boliger, hvor teknologiske løsninger er tænkt smart ind i boligens indretning. Det er et klart plus for den samlede oplevede værdi af boligen, den dag den skal sælges, siger Peter J. Mattsen.

Ejendomsmæglerkæden hilser boligejernes lyst til teknologiske opgraderinger af boligen velkommen, og man forventer samtidig, at trenden fortsat vil stige de kommende år.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>