Nye LIFEBOOK-modeller fra Fujitsu er skabt til den moderne arbejdsplads
Hjem NYE PRODUKTER Nye LIFEBOOK-modeller fra Fujitsu er skabt til den moderne arbejdsplads

Nye LIFEBOOK-modeller fra Fujitsu er skabt til den moderne arbejdsplads

Af Redaktionen

Fujitsu lancerer næste generation af LIFEBOOK-serien med to nye notebooks, der er skræddersyet til den moderne arbejdsplads.

Nye LIFEBOOK-modeller fra Fujitsu er skabt til den moderne arbejdspladsUnder coronapandemien er hjemmearbejde blevet den nye standard, og det stiller tilsvarende nye krav til medarbejdernes bærbare løsninger.

Den nye clamshell-flagskibsmodel LIFEBOOK U9311 og den konvertible LIFEBOOK U9311X har begge en skærmstørrelse på 13.3 tommer og vejer flere hundrede gram mindre end selv førende tablets med aftageligt tastatur. Begge notebooks kører på Windows 10 Professional.

Smukt arbejdsredskab

LIFEBOOK U9311 er på en og samme tid mere galant og mere robust end nogensinde. Den mest iøjnefaldende visuelle forbedring er den smalle ramme, der næsten kører skærmen helt ud til kant. Kombineret med den ultratynde skærm og en let vægt på kun 885 gram er den ideel til medarbejderen på farten. Samtidig er kabinettet af magnesium, hvilket sikrer, at notebooken er robust nok til at blive båret rundt i tasken. Og glemmer man opladeren, er det intet problem, for den nye LIFEBOOK-generation har et markant forbedret batteri, der holder hele dagen. Begge modeller har et firecellet batteri, der sikrer den ekstra høje batterilevetid. U9311X er desuden ekstra fleksibel og kan foldes sammen til en tablet med touchskærm.

Skabt til videomøder

Det indbyggede HD-kamera sikrer skarpe billeder under videokald, men kan også dækkes til med den nye mekaniske lukkefunktion. Desuden er lyden optimeret med den patenterede Dirac-frekvens samt impulsrespons- korrektion og volumenforstærkende teknologier. Og som noget helt nyt kommer U9311 med 5G, hvilket sikrer den hurtigste dataforbindelse.

Optimal sikkerhed

Nye LIFEBOOK-modeller fra Fujitsu er skabt til den moderne arbejdspladsBegge modeller er sikkerhedsoptimeret med Fujitsus kontaktfrie, biometriske PalmSecure-godkendelse, hvilket skaber det højeste sikkerhedsniveau sammenlignet med andre integrerede biometriske godkendelsesløsninger. Samtidig har de et såkaldt Intel Hardware Shield, som eksklusivt er tilgængelig på Intel vPro-platformen.

“De nye LIFEBOOK-modeller er skræddersyet til den nye virkelighed. Ganske enkelt. Vi har fokuseret på at skabe løsninger, der imødekommer de nye krav til sikkerhed og hastighed, som vi har set under coronapandemien, hvor hjemmearbejde er blevet hverdag – uanset om man foretrækker at arbejde med sin notebook som clamshell, tablet eller docked,” siger Frederik Gerval, salgschef hos Fujitsu Danmark.

De nye LIFEBOOK-modeller er allerede nu tilgængelige på markedet.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>