Capgemini etablerer nyt globalt AI-videnscenter
Hjem NYHEDER Capgemini etablerer nyt globalt AI-videnscenter

Capgemini etablerer nyt globalt AI-videnscenter

Af Redaktionen

IT-konsulentvirksomheden Capgemini bygger nu et nyt, globalt AI Center of Excellence i Egypten.

Investeringen udbygger Capgeminis kapacitet i forhold til organisationers stigende behov for strategisk og teknisk rådgivning indenfor især Gen AI og Agentic AI.

Med et nyt, avanceret AI-center i Egypten fortsætter Capgemini investeringerne i forskning og udvikling indenfor kunstig intelligens. I tæt samarbejde med både lokale akademiske institutioner og Capgeminis teknologipartnere skal det nye Center of Excellence bidrage til at fremme forankringen og skaleringen af AI i virksomheder og offentlige organisationer.

Afsættet for det nye AI-videnscenter er Capgeminis store branchespecifikke indsigt og erfaring med at udvikle skræddersyede AI-løsninger og -agenter til stærkt regulerede industrier. Herunder til energi, life sciences og luftfarten. Med AI-faciliteterne i Egypten får det globale it-konsulenthus nye muligheder for at inddrage kunderne helt tidligt i arbejdet med at udforske, designe og implementere avanceret AI-teknologi. For eksempel løsninger til at optimere driften og forsyningskæder eller understøtte produktinnovation og kundeservice via AI-agenter.

Capgemini etablerer nyt globalt AI-videnscenter

Søren Luplau-Pagh, adm. direktør i Capgemini Danmark

“Placeringen af vores AI Center of Excellence i Egypten har fokus på at understøtte kunder i både Europa, Asien og USA. Herfra kan vi sammen med kunderne og med udgangspunkt i deres konkrete virkelighed bidrage til at skalere AI og sikre den nødvendige forankring på tværs af forretningen, som mange organisationer efterspørger,” forklarer Søren Luplau-Pagh, adm. direktør i Capgemini Danmark og tilføjer:

”Dermed udbygger vi nu vores muligheder for at bistå kunderne på alle skridt i den teknologiske transformation, der skal til for at sikre, at AI-investeringer skaber forretningsmæssig værdi. Sideløbende vil det nye AI-center skabe et solidt økosystem for AI-udvikling med fokus på branchespecifikke løsninger og storskalaimplementering. Noget, der for alvor vil give organisationer udbytte af teknologier som Agentic AI og Gen AI”.

Capgemini Gruppen har tidligere meldt ud, at man frem mod 2026 investerer mere end 15 mia. DKK i kunstig intelligens og Gen AI. Herunder en massiv udbygning af de globale Data & AI-muskler, der skal fordobles til 60.000 medarbejdere. Til det formål etablerede Capgemini i slutningen af 2023 et globalt Gen AI Campus, som også de danske medarbejdere har været tilknyttet.

Selve etableringen af de nye faciliteter i Egypten påbegyndes i maj 2025. Capgeminis AI-videnscenter vil, når det er færdigt, beskæftige op mod 600 it-arkitekter, dataspecialister, produktudviklere og projektledere.

 

 

 

Om Capgemini Gruppen

Capgemini er en førende, global teknologi- og rådgivningspartner. I Danmark har Capgemini mere end 500 medarbejdere, der hjælper kunderne med rådgivning, strategi- og teknologiudvikling samt effektiv IT-drift. Globalt beskæftiger Capgemini Gruppen 340.000 medarbejdere i mere end 50 lande. Med 55 års erfaring og en dyb industrispecifik ekspertise er Capgemini en betroet partner for kunder, der vil indfri deres forretningsambitioner via digital teknologi, software, cloud, data science og AI. Capgemini Gruppen omsatte i 2024 for €22,1 mia. Se mere på www.capgemini.com

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>