Med opkøbet af en veletableret tysk aktør har Daisycon nu base i Berlin og lokale kolleger på plads.
Det giver danske annoncører lettere adgang til det tyske marked – med performancebaserede løsninger og tæt lokal forankring.
Et af Europas førende affiliate-netværk, Daisycon udvider sin europæiske tilstedeværelse og gør det nu lettere for danske og nordiske annoncører at få hul igennem på det tyske marked – Europas største e-handelsmarked og et af de mest modne inden for affiliate marketing. Med opkøbet af den tyske affiliate-specialist Belboon, som beskæftiger 15 medarbejdere, har Daisycon nu fast base i Berlin og samarbejder direkte med erfarne kolleger, der kender markedet og de mediepartnere, som skaber reel værdi.
Det betyder, at annoncører kan aktivere kampagner med lokal præcision og branchekendskab – uden at skulle navigere i nye aftaler, ukendte netværk eller separate teams.

Thomas Bak Jensen, Country Manager Nordics hos Daisycon
– Vi oplever en markant efterspørgsel fra annoncører, der vil ind på det tyske marked, men savner den rette adgang og den nødvendige indsigt. Med vores nye set up i Tyskland kan vi tilbyde et solidt afsæt med lokale kolleger, etablerede medieaftaler og en performancebaseret tilgang, hvor man kun betaler for dokumenterede resultater, siger Thomas Bak Jensen, Country Manager Nordics hos Daisycon.
Han lægger vægt på, at samarbejdet forbliver strømlinet og enkelt – også når kampagner rulles ud på tværs af landegrænser.
– Det er vigtigt for os, at kunden oplever ét integreret team. Når vi hjælper nordiske annoncører i Tyskland, trækker vi direkte på vores lokale kolleger – uden at overdrage projektet eller splitte ansvaret. Det giver både bedre samarbejde og bedre resultater, siger han.
Lokalt kendskab løfter effekten
Daisycons lokale team i Berlin spiller en central rolle i arbejdet med at finde de rigtige mediepartnere og kanaler til hver enkelt annoncør. Det handler ikke kun om geografi, men om at forstå markedets præferencer, forbrugernes adfærd og hvilke samarbejder, der konverterer bedst inden for specifikke produktkategorier.
– Vi ved, hvilke partnere der performer bedst i hvilke nicher, og hvad der skal til for at opbygge bæredygtige affiliate-programmer. Med lokal indsigt og data i hånden hjælper vi annoncørerne med at træffe de rigtige valg – og skabe synlige resultater hurtigere, fortæller Christian Bünder, der er Head of Belboon & Daisycon Germany.
Han understreger, at succes på det tyske marked kræver mere end blot oversættelse og tilstedeværelse. Det handler om at forstå markedets særtræk og skabe samarbejder, der bygger på relevans og tillid.
Én samlet løsning – flere markeder
Daisycons investering i det tyske marked er en del af en større europæisk satsning, hvor målet er at gøre det nemmere for annoncører at skalere internationalt – uden at gå på kompromis med lokal effekt. Med base i Berlin og et integreret setup på tværs af landegrænser er ambitionen at tilbyde én samlet løsning, der kombinerer lokalt markedskendskab med skalerbare performance-modeller.
– Tyskland er et af Danmarks vigtigste eksportmarkeder, og vi ser et stort uforløst potentiale for mange nordiske e-commerce-virksomheder. Med den opsætning vi har nu, er vi klar til at løfte dem ind på markedet – med styr på partnere, performance og lokalt nærvær, siger Thomas Bak Jensen.
Daisycon er et internationalt affiliate-netværk, som har arbejdet med performance baseret digital markedsføring siden år 2000. Daisycon har +130 specialister fordelt på syv kontorer, herunder kontorer i Stockholm, Aarhus, og Helsinki. Daisycon er en del af Linehub. www.daisycon.com




