AI-revolution truer danske virksomheders digitale synlighed
Hjem AI AI-revolution truer danske virksomheders digitale synlighed

AI-revolution truer danske virksomheders digitale synlighed

Af Redaktionen

AI-drevne søgemaskiner vinder frem og stiller nye krav til virksomheders digitale tilstedeværelse.

Som reaktion er der opstået et nyt fænomen kaldet GEO, Generative Engine Optimization, der skal sikre virksomheders synlighed i AI-genererede svar.

Siden Googles indtog på det danske marked har SEO (Search Engine Optimization) været en afgørende strategi for at blive fundet på nettet. Men nye AI-drevne søgemaskiner og forandringer i forbrugernes søgeadfærd ændrer nu spillereglerne for, hvordan virksomheder skal optimere deres digitale tilstedeværelse, lyder det fra Henning Madsen, CEO og SEO-ekspert hos Inbound CPH.

“Vi står over for den største revolution inden for informationssøgning siden Googles indtog. AI er blevet en så integreret del af forbrugeres digitale hverdag, at flere i højere grad bruger AI-platforme som søgemaskine, når de skal finde gode restauranttips eller de bedste fælge til cyklen. Det kan få alvorlige konsekvenser for virksomheders online synlighed, hvis de ikke omstiller sig den nye virkelighed,” siger Henning Madsen.

AI-drevne søgemaskiner som ChatGPT, Perplexity, Gemini, Copilot og Google AI Overviews kan i dag give forbrugerne direkte anbefalinger og hurtige svar baseret på et bredt datagrundlag. Det har ifølge Henning Madsen ført til en stigning i antallet af brugere på AI-platformene. Blandt andet har Perplexity fordoblet sin markedsandel fra 2,7 % til 5,8 % siden januar 2024, og det anslås, at AI-platformene samlet set har over 67 millioner månedlige besøg og 15 millioner aktive brugere.

Behov for nye strategier til søgemaskineoptimering
AI-revolution truer danske virksomheders digitale synlighed

Henning Madsen, CEO og SEO-ekspert hos Inbound CPH

De nye forbrugermønstre betyder, at virksomheder ikke længere kun skal kæmpe om en plads på Googles første side. I stedet skal de sikre, at deres virksomhed bliver fremhævet af AI-assistenter, når forbrugere stiller spørgsmål.

“Er din virksomhed ikke optimeret til de nye AI-platforme, risikerer du at blive forbigået, selvom du ligger nummer ét på Google,” siger Henning Madsen.

For at løse udfordringen er der opstået en ny bølge inden for digital synlighed. GEO, der står for Generative Engine Optimization, er en tilgang, der gennem velstruktureret og faktabaseret indhold kan øge virksomheders synlighed i de AI-drevne søgemaskiner.

“GEO er den nye dreng i klassen, som virksomheder skal lære at kende, hvis de vil sikre deres digitale overlevelse,” siger Henning Madsen.

Han fortsætter: “GEO handler ikke om at erstatte SEO, men om at udvide strategien til også at inkludere de nye søgemaskiner. Det er en kombination, der sikrer, at man rammer forbrugerne, uanset hvilken søgemaskine de bruger.”

Sådan sikrer virksomheder deres synlighed fremadrettet

For virksomheder, der ønsker at fastholde deres digitale synlighed i en tid med AI-drevne søgemaskiner, anbefaler Henning Madsen følgende:

Forstå AI-søgemaskinernes adgangskrav
AI foretrækker relevant og bredt dækkende indhold, der er nemt at forstå og mest nyttigt for brugerne. Sørg for, at dit indhold giver præcise svar på relevante spørgsmål. Brug struktureret data og en velbygget FAQ-sektion, så AI-platforme nemt kan finde og gengive din information.

Fokusér på kvalitet og troværdighed
AI-søgemaskiner foretrækker indhold, der er baseret på data og troværdige kilder. Sørg for, at dit indhold er faktuelt korrekt, veldokumenteret og bygget på anerkendte informationskilder. Thought leadership-indhold kan styrke din autoritet og øge chancen for at blive citeret af AI.

Kombinér SEO og GEO
SEO er stadig vigtigt, men skal suppleres med GEO (Generative Engine Optimization). Sørg for, at dit indhold både er optimeret til Googles og Bings algoritmer og til AI-platforme som ChatGPT og Perplexity. Dette sikrer, at din virksomhed forbliver synlig på tværs af alle digitale søgekanaler.

Skab indhold til hele kunderejsen
Afdæk hele kunderejsen med det nødvendige indhold. Fra uddannende indhold og blogindlæg til inspirerende cases frem til selve købsbeslutningen. Hvis du ikke er med kunden hele vejen, så er dine konkurrenter det.

Eksperimentér og tilpas
AI og søgemaskineteknologi udvikler sig konstant. Overvåg din synlighed, test nye optimeringsmetoder og justér din strategi løbende for at følge med udviklingen. Lav analyser og målinger løbende af din AI-synlighed.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>