Citrix gør applikationerne SD-WAN og Citrix ADC tilgængelige på Google Cloud Platform.
Det skal gøre brugeroplevelsen mere fleksibel og uafhængig af fysisk placering.
Citrix gør nu netværksløsningerne Citrix SD-WAN and Citrix ADC tilgængelige på Google Cloud Platform. Det giver virksomheder bedre muligheder for at udvide deres netværk til skyen og til at stille applikationer til rådighed på en mere fleksibel måde. Således vil brugerne kunne få adgang til deres foretrukne værktøjer hvor som helst, når som helst og fra en hvilken som helst enhed.
Nyheden blev præsenteret af Chief Marketing Officer hos Citrix, Tim Minahan under teknologikonferencen Google Cloud Next 2019, der finder sted i San Fransisco, USA.
”Levering og udbredelse af applikationer handler dybest set om erfaringer og valg. Ved at gøre de to netværksløsninger tilgængelig på Google Cloud Platform gør vi det endnu mere enkelt for virksomheder at gøre brug af cloudløsninger. Det er en nem indgang til at implementere den voksende liste af SaaS-, cloud-, virtuelle-, web- og mikroservices-baserede applikationer, som medarbejderne benytter for at arbejde effektivt og produktivt,” siger Tim Minahan.
Han tilføjer, at Citrix oplever globalt set oplever en tydelig vækst blandt virksomheder, der flytter applikationer til skyen. For at lette overgangen leverer Citrix i maj også en virtuel version af SD-WAN på GCP Marketplace.