Clever og APCOA vil sætte strøm til tusindvis af p-pladser
Hjem NYHEDER Clever og APCOA vil sætte strøm til tusindvis af p-pladser

Clever og APCOA vil sætte strøm til tusindvis af p-pladser

Af Redaktionen

Danmarks største ladeoperatør og privatejede parkeringsselskab går nu sammen om at transformere mange af landets p-pladser til ladepladser. Ambitionen er i første omgang at opsætte flere end 5.000 offentlige ladepunkter inden 2028.

Landets parkeringsselskaber står de kommende år over for en større omstilling. Nu skal der ikke længere kun tilbydes parkering, men også relevant og tilgængelig ladeinfrastruktur til elbilisterne.

Et nyt samarbejde mellem Clever og APCOA Danmark vil nu bidrage til, at landets elbilister får nem og bekvem adgang til opladningsmuligheder på tusindvis af parkeringspladser.

Første skridt i samarbejdet er en målsætning om at opsætte Clever-ladebokse med flere end 5.000 ladepunkter rundt om i landet inden 2028, som kommer til at indgå i Danmarks største ladenetværk.

”Vi oplever en stigende efterspørgsel på lademuligheder på vores mere end 3.000 lokationer. Behovet og forventningen om at kunne lade bilen, mens man parkerer, vil kun vokse. Det kræver en større omstilling af vores mange p-pladser, så vi kan gøre det endnu nemmere og mere attraktivt at parkere elbilen hos os. Derfor er vi glade for, at vi sammen med Clever nu kan accelerere den grønne omstilling og sætte strøm til flere tusinde af vores p-pladser samt udvide antallet af lademuligheder i Danmark,” siger Michael Christensen, adm. direktør hos APCOA Danmark.

Clever og APCOA vil sætte strøm til tusindvis af p-pladserAPCOA Danmark vil rådgive sine pladsejere om samspillet mellem opladning og parkering, mens Clever kommer til at stå for installation, service og den daglige drift af sine ladestandere på p-pladserne.

“Parkeringspladser er en integreret del af vores infrastruktur og spiller en afgørende rolle i at understøtte fremtidens bæredygtige mobilitet. Derfor er et samarbejde med APCOA Danmark, som administrerer mere end 3.000 lokationer over hele landet, også helt oplagt for Clever. Vores ambition er at etablere flere end 5.000 offentlige ladepunkter på APCOA Danmarks p-pladser inden 2028, så vi kan tilbyde endnu flere lademuligheder lige netop der, hvor danskerne færdes i dagligdagen. Til gavn for de danske elbilister og den grønne omstilling af transporten,” siger Casper Kirketerp-Møller, CEO hos Clever.

APCOA Danmark har allerede 120 eksisterende ladepunkter i drift, som Clevers abonnementskunder i løbet af efteråret får mulighed for at lade ved – som var det Clevers egne.

Inden for den nærmeste fremtid vil parkeringsappen APCOA FLOW desuden kunne anvendes til ad hoc betaling for opladning på alle Clevers 8.500 offentlige normalladepunkter. Herved samles parkering og opladning i én og samme app. Prisen fastsættes af APCOA ud fra gældende markedspris.

FAKTA
  • APCOAs 120 eksisterende ladepunkter bliver synlige i Clevers app, hvor Clever-kunder i løbet af efteråret kan bruge ladepunkterne præcis som Clevers egne.
  • Clever-kunder vil kunne anvende Clevers kommende ladepunkter på APCOAs lokationer på samme måde, som Clevers andre ladepunkter.

 

Clever er Danmarks største ladeoperatør med flere end 39.000 ladepunkter fordelt omkring i byen, på landet, på arbejdspladsen, ved supermarkedet og langs motorvejene.

 

 

 

 

 

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>