Corona-karantæne øger danskernes dataforbrug
Hjem NYHEDER Corona-karantæne øger danskernes dataforbrug

Corona-karantæne øger danskernes dataforbrug

Af Redaktionen

Covid-19 og de nye samfundstiltag for at forsinke smittespredning har allerede sat deres præg på danskernes brug af mobilnetværket.

Corona-karantæne øger danskernes dataforbrugDet viser nye tal fra teleselskabet 3, som har indført en række tiltag for at kunne følge myndighedernes anbefalinger, opretholde netværkskapaciteten og samtidig være i stand til at sikre samme høje serviceniveau som normalt.

Da statsministeren tonede frem på danskernes skærme onsdag aften, begyndte opkaldstrafikken at stige hos teleselskabet 3. Sammenlignet med onsdag aften ugen forinden steg opkaldstrafikken med mere end 300 %, og klokken var over midnat, før det normaliserede sig igen.

Dagen efter kunne også myndighedernes nye påbud og anbefalinger om at holde sig hjemme mærkes i netværket. Sammenlignet med ugen forinden holdt dataforbruget sig stabilt indtil kl. 7, hvorefter det begyndte at stige markant og resten af dagtimerne holdt sig mellem 35-65 % højere end normalt.

”Der er ingen tvivl om, at det er en situation ud over det sædvanlige, og derfor følger vi naturligvis udviklingen helt tæt. Men vores netværk er solidt og har god kapacitet til at rumme en stigning i dataforbruget, og vi er desuden vant til at håndtere spidsbelastninger. Vi forventer, at kundernes dataforbrug vil stige yderligere i løbet af de næste uger, men vores netværk er altså godt rustet til at håndtere de voksende mængder trafik, som følger med de mange tilfælde af hjemmearbejde og karantæne,” fortæller Kim Christensen, der er netværksdirektør hos 3.

Han understreger, at opkald til 112 og politiet altid bliver prioriteret først i netværket, og dernæst opkald generelt forud for datatrafik.

Kun én kunde i butikken ad gangen

Corona-karantæne øger danskernes dataforbrugTorsdag iværksatte 3 et internt beredskab med det formål at forsinke smittespredning og samtidig kunne opretholde driften og sikre, at alle kunder kan modtage den hjælp, de har behov for.

Det betyder, at der holdes åbent som normalt i alle 3Butikker, men at 3 har nedbragt bemandingen og kun lukker én kunde ind ad gangen, ligesom man sørger for at holde afstand og afspritte overflader flere gange dagligt. Foretrækker kunderne i denne tid at handle online hjemmefra, kan alle produkter som altid købes til de samme priser på 3.dk som i 3Butikkerne.

Også 3’s kundeservice har samme åbningstider som normalt. Nogle af medarbejderne vil tage imod kundernes opkald og mails hjemmefra, mens de resterende vil sidde mere spredt på 3’s hovedkontor og håndtere kundeservice derfra. Torsdag den 12. marts ventede 3’s kunder i gennemsnit i 2 sekunder på at komme igennem på telefonerne, og som situationen ser ud nu, forventer 3 den kommende tid at kunne opretholde samme serviceniveau som normalt.

For de administrative funktioner hos 3 gælder det, at så mange medarbejdere som muligt arbejder hjemmefra. 3 har desuden udpeget nøglepersoner i virksomheden og iværksat en plan for at sikre, at de, i takt med at situationen eventuelt udvikler sig, fortsat er i stand til at opretholde driften af 3’s netværk og forpligtelser.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>