Dachser åbner ny filial i Finland
Hjem NYHEDER Dachser åbner ny filial i Finland

Dachser åbner ny filial i Finland

Af Redaktionen

Filialen skal betjene hele hovedstadsregionen og drive sin egen transportorganisation til korte transportstrækninger.

Dachser åbner ny filial i Finland

Den nye filial i Kerava tæt på Helsinki.

Dachser Finland har for nylig taget sin nye logistikterminal i brug. Den globale logistikudbyder udvider sit tjenesteudbud til det finske marked med sin første crossdock-facilitet i Kerava i Helsinki-området.

I september startede driften på Dachsers nye filial i Finland, som er en 4.000 m2 stor crossdock-terminal og 600 m2 kontorareal. Med den nye terminal håndterer Dachser Finland nu al import og eksport for at håndtere distributionen i hele Helsinkiregionen.

Her, i landets største byområde, har mange finske virksomheder en afdeling, som har gode transportforbindelser i kraft af beliggenheden tæt på E75-motorvejen, havnen i Vuosaari og lufthavnen.

“Vores nye, rummelige bygninger med egne short distancefaciliteter gør os i stand til at levere de sædvanlige høje Dachser-standarder for kvalitet til vores kunder i Finland. Samtidig har filialen en perfekt placering i forhold til at forbinde landet direkte til Dachsers effektive europæiske netværk for vejtransport,” siger Tuomas Leimio, Managing Director for European Logistics Finland, Dachser Finland Oy.

Holder forsyningerne i gang

I Finland, ligesom i mange andre lande, har coronaviruspandemien skabt øget interesse for logistiksektoren blandt befolkningen. ”Krisen har virkelig vist, hvor pålidelige vores tjenester er, og at vi er med til at opretholde Finlands forsyningssikkerhed,” fortsætter Leimio. ”Et tæt samarbejde med vores kolleger i andre europæiske lande gav os tidligt en idé om de konsekvenser, krisen kunne få i forhold til forsyningskæderne. Dette var en klar fordel for os og vores kunder her i Finland, idet vi hurtigt kunne tilpasse os situationen og de nye udfordringer og opretholde stabiliteten i vores aktiviteter igennem krisen.”

Dachser Finland Oy blev etableret i 2014 som et joint venture mellem Dachser og ACE Logistics Group. Den Tallin-baserede ACE Logistics Group har en egenkapital i joint venturet på 50 % og er Dachsers mangeårige netværkspartner inden for vejtransport i Østersøregionen.

Derudover har Dachser Air & Sea Logistics fire filialer i Finland.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>