Design af RAS-farme bør baseres på data
Hjem NYHEDER Design af RAS-farme bør baseres på data

Design af RAS-farme bør baseres på data

Af Redaktionen

For at få den optimale brug ud af RAS-farme, bør de i langt højere grad designes med data for øje, lyder opfordringen fra Blue Unit.

Det sparer både tid og ressourcer.

Den moderne RAS-farm er kompleks og består af store og dyre komponenter såsom fisketanke, tromlefiltre, biofiltre og afgassere. Hvis en komponent på RAS-farmen ikke fungerer korrekt, vil det have negativ indvirkning på samtlige andre dele af farmen. I dag findes der mange forskellige metoder og maskiner til måling af maskiners ydeevne på RAS-farme, så man kan opnå optimal ydeevne, men disse er som regel forbundet med usikkerheder og manglende indsigt i farmen som helhed.

I Blue Unit arbejder man ud fra en teori om, at fremtidens beslutninger vil blive taget på baggrund af data og derfor få langt større indflydelse på RAS-farmes design og drift. Det vil kræve en mere udbredt anvendelse af centraliserede sensorløsninger samt bedre alarmsystemer baseret på gradienter i stedet for rå data.

Data er fremtiden

I samarbejde med en lang række internationale kunder, har Blue Unit arbejdet på, revurderet og udarbejdet nye og mere effektive måder at anvende data på med det ene formål: at forbedre RAS-farmenes ydeevne.

– I RAS-branchen er der en tendens til at designe farme ud fra praktisk erfaring og ikke data. For eksempel bliver afgassere typisk dimensioneret efter, hvor hurtigt carbondioxid forsvinder, men det er naivt at tro, at kun carbondioxid spiller ind på funktionen af en afgasser. Der er langt flere parametre, der spiller ind, fortæller David Owen, Teknisk Chef ved Blue Unit.

Blue Unit forventer at RAS-industrien snart vil begynde at implementere intelligent farmstyring, hvor ydelsesdata beregnes og tilbageføres til de lokale farmes styringssystemer, så maskinerne kan justeres i realtid. Men for at opnå succes kræves der data af god kvalitet. Dette kan blandt andet opnås med centraliserede sensorer.

Maskiner bør måle på maskiner

Ved at måle vandkvaliteten ved ind- og udløb fra de forskellige komponenter på RAS-farmen, kan vigtige vandkvalitetsparametre, såsom udsving kuldioxidmængde og turbiditet beregnes. Pålidelige data er alfa og omega, hvis beregningerne skal kunne tolkes korrekt ved at vise præcise vandkvalitetsgradienter.

Design af RAS-farme bør baseres på data

I dag benytter de fleste RAS-farme decentraliserede sensorer, altså sensorer, der hænger forskellige steder på farmen. Det kan eksempelvis være en pH-sensor i hovedindløbet til fiskebassinet.  Hængende sensorer ved både ind- og udløb på farmens maskiner kan skabe svært sammenlignelige data grundet usikkerhed på sensorer, såsom driftsudsving og forskellige niveauer af renlighed. Disse fejl og udsving giver et usikkert grundlag for at beregne vandkvalitetsgradienter.

– I Blue Unit har vi de seneste 10 år fokuseret på at udvikle centraliserede vandkvalitetsmålesystemer og arbejde på endnu bedre dataimplementering i den nye generation af datadrevet fiskeopdræt, siger David Owen.

Vandkvalitetsgradienter kan benyttes til yderligere analyser, hvor performance og potentielle problemer kan identificeres. Dette kan eksempelvis være begyndende bakteriel aktivitet i en afgasser og dermed faldende udskillelse af kuldioxid fra vandet. Indsigter som disse kræver højkvalitets data samt forståelse af, hvordan normal drift kører, hvilket også er grunden til benyttelse af machine learning og artificial intelligence til smartere farme.

Ifølge Blue Unit er centraliserede sensorer den mest praktiske og sikre måde at monitorere vandkvalitetsgradienter på. Ved at anvende centraliserede sensorsystemer til at overvåge vandkvaliteten, kan der tages prøver fra både ind- og udløb af tanken, fra de mekaniske filtre, biofiltrene samt afgassere. Dette giver et større indblik ind i, hvordan farmen fungerer i realtid samtidig med at måleusikkerhed holdes på et minimum, (se vedhæftede figur 1).

Fakta: Blue Unit Lab Station
  • Alt-i-et vandkvalitetsovervågningssystem med mulighed for Cloud-baseret adgang til software, der indsamler data og giver indsigt i farmens tilstand 24/7
  • Specialdesignede og industrielt fremstillede sensorer af høj kvalitet
  • Måler: pH, Oxygen, uklarhed, ledningsevne, redox, rH (redox mindre pH), saltholdighed, temperatur, total opløst fast stof, fri CO2, total CO2, H2S, ikke-carbonat alkalinitet (surrogat for ammoniak)
  • Unik indsigt i farm performance på globalt niveau
  • Op til 2700 datapoints om dagen, der uploades til skyen og kan tilgås fra eksterne enheder
  • Early warning, der viser hvor, hvornår og hvorfor der sker en ændring af vandkvaliteten
  • Indbygget alarmsystem ved kritiske niveauer
  • Sammenligner benchmark-værdier med tilsvarende kunder i branchen

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>