DI Digital, der er DI’s branchefælleskab for tech-virksomheder, herunder IT-, tele-, elektronik-, robot- og medievirksomheder, har holdt generalforsamling onsdag den 20. august 2025, hvor der blev valgt følgende tre nye medlemmer til bestyrelsen.
John Henriksen, har siden 2019 har været CEO for TDC Erhverv og har over 25 års erfaring fra TDC, hvor han har haft en række ledende roller inden for salg, strategi og forretningsudvikling. Under hans ledelse har TDC Erhverv styrket sin position som leverandør af digitale løsninger til erhvervslivet med fokus på netværk, cloud og cybersikkerhed. Som en af Danmarks største udbydere af erhvervskommunikation spiller TDC Erhverv en central rolle i den digitale infrastruktur.
Anders René Andersen, der siden 2022 har været administrerende direktør for Visma Enterprise, har tidligere været HR-direktør i virksomheden og har også haft ledende HR-roller hos bl.a. SKAT. Med en baggrund i HR og offentlig digitalisering har han bidraget til at styrke Visma Enterprises rolle som leverandør af moderne HR- og lønløsninger til både offentlige og private organisationer.

DI Digitals bestyrelse, som den ser ud efter generalforsamlingen onsdag den 20. august. Fra venstre er det bagerst Peter Revsbech, Ordbogen, Nikolaj Bramsen, Systematic, Søren Eskildsen, Trifork, Claus Riekehr Møller, Cadpeople, André Rogaczewski, Netcompany, John Henriksen, TDC Erhverv og Andreas Holbak Espersen, DI Digital. Forrest fra venstre er det Kenneth Ipsen, SAS Institute, Mette Louise Kaagaard, Mircosoft, Mikkel Bardram, EG, Lise Karstensen, Nokia, Gorm Mandsberg, Dubex og Jan Simonsen, Salesforce. Foto: DI Digital
Tommy Bysted tiltrådte som CEO for FORCE Technology i 2024 og leder nu et af Danmarks største GTS-institutter med over 1.000 specialister. Han kommer med en stærk kombination af teknisk indsigt og kommerciel erfaring fra ledende stillinger i bl.a. FOSS og senest som teknologidirektør i Kamstrup. Med sin baggrund bidrager han til at positionere FORCE Technology som en vigtig aktør i den grønne og digitale omstilling.
Den nye bestyrelse genvalgte André Rogaczewski, CEO Netcompany, som bestyrelsesleder. Derudover blev Lise Karstensen, Country Director i Nokia Danmark, og Mikkel Bardram, CEO i EG valgt som de to vicebestyrelsesledere.
DI Digitals bestyrelse består herefter af 20 virksomhedsledere, der bredt repræsenterer de digitale delbrancher og ser således ud:
- André Rogaczewski, CEO, Netcompany (bestyrelsesleder)
- Mikkel Bardram, CEO, EG (vicebestyrelsesleder)
- Lise Karstensen, Country Director, Nokia Denmark (vicebestyrelsesleder)
- Bo Lybæk, CEO, GPV Group
- Brian Gottorp Jeppesen, CEO, Mjølner Informatics
- Claus Riekehr Møller, CEO, Cadpeople
- Gorm Mandsberg, CEO, Dubex
- Heidi Have, CEO, Dell Technologies Danmark
- Ingrid Mjøen, Technology Cloud Leader Central Eastern Europe, ORACLE
- Jan Simonsen, Landechef, Salesforce
- Kenneth Ipsen, CEO, SAS Institute
- Martin Lippert, Group CEO, GlobalConnect
- Mette Louise Kaagaard, CEO, Microsoft
- Nikolaj Bramsen, CEO, Systematic
- Peter Revsbech, CEO, Ordbogen
- Søren Eskildsen, CEO, Trifork
- Thomas Kovsted, CEO, IBM Danmark
- John Henriksen, CEO, TDC Erhverv
- Anders René Andersen, CEO, Visma Enterprise
- Tommy Bysted, CEO, FORCE Technology
DI Digital arbejder på at sikre de bedste betingelser for de digitale virksomheder i Danmark.