Global IBM-undersøgelse: CEO’s står overfor store udfordringer med udrulningen af AI
Hjem AI Global IBM-undersøgelse: CEO’s står overfor store udfordringer med udrulningen af AI

Global IBM-undersøgelse: CEO’s står overfor store udfordringer med udrulningen af AI

Af Redaktionen

En stor ny undersøgelse fra IBM om generativ AI blandt 3.000 CEO’s verden over viser, at størstedelen af virksomhedsledere oplever kulturelle og ledelsesmæssige udfordringer med deres medarbejdere i kølvandet på udrulningen af AI.

IBM-chef kommer med klar opfordring.    

 Generativ AI er kommet for at blive. Men nu viser dugfriske tal, at virksomhedsledere står overfor store udfordringer med implementeringen af den transformerende teknologi.

Sådan lyder en af konklusionerne i en omfattende ny undersøgelse, som IBM har foretaget i samarbejde med Oxford Economics, blandt mere end 3.000 C-level ledere i over 30 lande – inklusiv 50 topchefer i Danmark – på tværs 26 industrier som f.eks. detail, finans, energi, it, olie og medicinalindustrien. De danske tal er tæt på identiske med de globale tal.

Undersøgelsen afslører, at 64 procent af de adspurgte CEO’s mener, at succes med generativ AI i højere grad afhænger af medarbejdernes accept af implementeringen end selve teknologien. Dog indrømmer 61 procent, at de presser deres organisation til at adoptere generativ AI hurtigere, end nogle medarbejdere er trygge ved.

Medarbejdere presses af AI-implementering

På trods af at knap to tredjedele af virksomhedslederne på globalt plan (63 procent) mener, at deres ansatte har kompetencerne til at anvende generativ AI, siger en tilsvarende andel (64 procent), at virksomheden er nødt til at anvende teknologien, selvom den udvikler sig hurtigere, end medarbejderne kan nå at tilpasse sig.

Samtidig har størstedelen af adspurgte chefer (56 procent) ikke undersøgt nogen form for indvirkning, generativ AI måtte have på medarbejderne. Alligevel siger 51 procent af de adspurgte direktører, at de ansætter til roller inden for generativ AI, som ikke fandtes sidste år, mens 47 procent forventer at reducere eller omplacere deres arbejdsstyrke i løbet af de næste 12 måneder på grund af generativ AI.

Global IBM-undersøgelse: CEO’s står overfor store udfordringer med udrulningen af AI“Der er en utrolig begejstring for generativ AI, og CEO’s verden over ønsker at komme ud over rampen med teknologien for at skabe reel forretningsværdi. Dog vil implementeringen være langsomt uden de rette mennesker og en understøttende kultur. Når virksomheder integrerer generativ AI i deres strategi, er det afgørende, at ledelsen udvikler en kultur, der fremmer adoption og leder medarbejderne gennem forandringerne,” siger Matt Candy, Global Managing Partner, IBM Consulting

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>