HP kombinerer verdens sikreste pc’er og printere med omfattende software og services der maksimerer endpoint-beskyttelse og robusthed.
HP Inc. har i dag lanceret HP Wolf Security, en ny og integreret portefølje af pc’er og printere, der er udviklet med integreret sikkerhed. De har hardwarestyrket endpoint sikkerhedssoftware og endpoint sikkerhedsservices til at beskytte kunder fra de stigende cyberangreb.
HP Wolf Securitys Blurred Lines & Blindspots undersøgelse, som også er blevet offentliggjort i dag, viser, at globale cyberangreb er steget med 238 % det seneste år, grundet pandemien. Hackere fokuserer særligt på kontormedarbejdere, der arbejder hjemmefra. Virksomhedens nye HP Wolf Security platform bygger på over 20 års erfaring med sikkerhedsresearch og innovation, som kommer til udtryk med en samlet portefølje for kunder, der ønsker omfattende endpoint beskyttelse og cyber-robusthed til deres virksomheder.
”I fremtiden vil stadig flere arbejde mange steder fra – det kan være hjemmefra eller på arbejdspladsen. Det vil åbne nye og spændende muligheder for mobilitet, men det vil også skabe en større sårbarhed,” siger Joanna Burkey, Chief Information Security Officer hos HP.
Ifølge KuppingerCole var der i 2020 hele 1,5 angreb i minuttet mod endpoints, der var tilknyttet internettet. Derfor mente 91 % af IT-beslutningstagere, som var en del af undersøgelsen, at de brugte mere tid på endpoint sikkerhed nu, end de gjorde for bare to år siden. Yderligere 91 % af IT-beslutningstagerne mente, at endpoint sikkerhed var blevet lige så vigtigt som netværkssikkerhed.
HP er førende inden for pc- og printersikkerhed – og ved at forene virksomhedens mange sikkerhedsplatforme på en enkelt platform, imødekommer man det stigende kundebehov for en omfattende infrastruktur, som er modstandsdygtigt over for cyberkriminalitet.
Den nye og integrerede HP Wolf Security portefølje indeholder:
- HP Wolf Security til hjemmet inkluderer et set af indbyggede sikkerhedsfeatures til consumer enheder, såvel som HP Wolf Security software og services.
- HP Wolf Security til virksomheder inkluderer en portefølje af hardwarestyrket sikkerhedsfeatures, inkluderet i alle virksomheders pc-køb og designet til virksomheder i alle størrelser.
- HP Wolf Pro Security enheder, software og services til mindre-og mellemstore virksomheder.
- HP Wolf Enterprise Security, enheder, software og services til større virksomheder og regeringer.
HP Wolf Security lanceres med en række kreative videoer, der viser almindelige sikkerhedsdilemmaer, som nu sker hyppigere pga. skiftet mellem kontorarbejdet og hjemmearbejdet under pandemien. Disse videoer omfatter: et barn der klikker på et phishing-link på forældrenes arbejdscomputer, en printer der bliver brugt til at sende ondskabsfulde spam-mails til resten af virksomheden, og et IT-team der bliver overrumplet af et cyberangreb. Videoerne har Christian Slater i hovedrollen som ’The Wolf’, hvor han manøvrer sig mellem godt og ondt, mens han anvender sit hacker-mindset og viser, hvordan en kriminel måske ville lede et hackerangreb – og hjælper med at vise konsekvensen af disse begivenheder.