Kodeløs teknologi skal sætte tempo på digitaliseringen hos SMV´er
Hjem TELEKOMMUNIKATION Kodeløs teknologi skal sætte nu tempo på digitaliseringen hos SMV´er

Kodeløs teknologi skal sætte nu tempo på digitaliseringen hos SMV´er

Af Redaktionen

ConTech Lab er gået sammen med tech-iværksætter Jacob Bøtter om et nyt projektforløb, der skal tilgængeliggøre skræddersyede IT-systemer for byggeriet.

GK Danmark A/S er blandt de første seks brugere, der i forløbet har udviklet applikationer med ’No-Code’-værktøjer

Digitalisering er afgørende for optimering og innovation af arbejdsprocesserne i byggeriet. Mange SMV´er har dog hverken tid eller ressourcerne til at investere i større digital udvikling af forretningen. For at sætte tempo på digitaliseringen i byggeriet og vise byggeriets parter, at digital nytænkning kan udvikles og implementeres relativt let, har ConTech Lab en del af Molio derfor iværksat et tredages projektforløb, der skal fremme graden af digitalisering blandt de deltagende parter.

Tidligere på året modtog ConTech Lab ansøgninger fra SMV´er fra byggebranchen, der ønskede at deltage, og via et ekspertpanel blev teknikentreprenør GK, ingeniørvirksomheden Rønslev, projektudvikler Domis, Pålsson Arkitekter, Færch & co. samt arkitektvirksomheden Opland udvalgt til at deltage i forløbet.

  • Vi har fået mange gode ansøgninger fra SMV´er, der ønsker at indgå i forløbet for at fremme deres digitale værktøjskasse. Det viser, at virksomhederne er bevidste om nødvendigheden af og potentialet i at anvende digitale værktøjer til at innovere og optimere deres arbejdsgange, og måske endda udvikle nye løsninger og koncepter, der kan fremtidssikre deres virksomhed, fortæller Christina Haupt Toft, netværkschef hos ConTech Lab.
Ingen kodning krævet

Udgangspunktet er at skabe digital innovation via teknologi, som kan udvikles uden en programmør. Løsningerne bygger derfor på såkaldte ’No-Code’-principper, der tillader udvikling og vedligeholdelse af softwareplatforme, uden brugeren behøver at kunne kode eller have et traditionelt kendskab til softwareudvikling.

  • No-Code gør det muligt at udvikle skræddersyede digitale løsninger, uden at du behøver at inddrage en hel IT-afdeling eller frigive tidsmæssige og økonomiske ressourcer til at kode fra bunden. Det forenkler processen betydeligt forklarer Jacob Bøtter og supplerer:
  • De digitale byggeklodser kan sammenlignes med lidt mere avanceret Lego. Hvis du kan bygge med Lego Technic-klodser, kan du også lære at udvikle eller videreudvikle applikationer med udgangspunkt i ’No-Code’-principperne.
Blod på tanden

En af de seks virksomheder er GK Danmark A/S, og for dem har forløbet givet stor værdi. Via samarbejdet udformede de digitale løsninger specifikt til virksomheden.

  • løbet af kun tre dage udviklede vi seks forskellige applikationer. Den mest omfattende var en intern markedsplads for genbrugs- og overskudsmaterialer i GK Danmark, så vi nemt kan få et overblik og overdrage materialer internt. Det har virkelig været en øjenåbner og givet blod på tanden for at arbejde mere med digitale løsninger for at optimere vores løsninger til gavn for kunderne, os selv og ikke mindst miljøet, fremhæver BIM-udvikler Nick Faurskov fra GK Danmark.

Sammen med de andre deltagende parter sammensatte GK Danmark også en digital idébank til grønne initiativer, et større ressourceallokeringssystem, værktøjer til risiko- og arbejdspladsvurdering og digitaliserede deres personalehåndbog.

 Opkvalificering af branchen

ConTech Lab og Jacob Bøtter vil bruge ’No-Code’-mulighederne til at nedbryde ressourcebarrierer, så digitaliseringen i højere grad kan gavne flere SMVer på sigt.

  • Vi ser meget positivt på potentialerne. Byggeriets værdikæde bliver mere og mere kompleks. Derfor er der behov for digitale processer, der optimerer processer, øger samarbejdet og udnytter ressourcer klimabevidst, og mange af disse løsninger kræver ganske givet større digitale udviklingsprocesser. Men vores No-code projekt viser, at der også er et stort potentiale i at udvikle konkrete, lavpraktiske og skræddersyede løsninger med udgangspunkt i No-Code-principperne til den enkelte virksomhed, siger Christina Haupt Toft.

Foruden udviklingen af nye digitale brugerflader fik deltagerne i forløbet således ny indsigt og opkvalificeret deres digitale kompetencer, så de i fremtiden kan varetage vedligeholdelse og videreudvikling af de nye applikationer.

  • Kodeløs teknologi skal sætte tempo på digitaliseringen hos SMV´er

    Vi ser meget positivt på potentialerne. Byggeriets værdikæde bliver mere og mere kompleks. Derfor er der behov for digitale processer, der optimerer processer, øger samarbejdet og udnytter ressourcer klimabevidst, og mange af disse løsninger kræver ganske givet større digitale udviklingsprocesser. Men vores No-code projekt viser, at der også er et stort potentiale i at udvikle konkrete, lavpraktiske og skræddersyede løsninger med udgangspunkt i No-Code-principperne til den enkelte virksomhed, fortæller Christina Haupt Toft, netværkschef hos ConTect Lab.

    Hos de virksomheder, vi har samarbejdet med, har vi også samtidig uddannet en intern ambassadør, der kan varetage applikationernes vedligeholdelse og videreudvikle dem i fremtiden, forklarer Jacob Bøtter.

ConTech Lab vil løbende følge og evaluere på de seks virksomheders implementering og brug af deres digitale værktøjer. De åbner for ansøgninger til nye forløb i starten af 2023.

 

 

 

 

 

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>