Da H.C. Ørsted – far til elektromagnetisme – grundlagde Danmarks Tekniske Universitet i 1829, var et af dets mål at skabe værdi ved at bruge naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet.
I dag er DTU et velrenommeret teknisk universitet, der er kendt for sit høje niveau af international forskning og efterspurgte akademikere.
Universitetets oprindelige vision er blevet udvidet til at omfatte teknologi og hjælp til miljøet. Universitetet siger, at FNs 17 globale mål for bæredygtig udvikling er en platform for dets aktiviteter.
Udfordringen
Da universitetet besluttede at modernisere sit datacenter – som det deler med det danske e-infrastruktur-samarbejde DeiC, som koordinerer den nationale digitale forskningsinfrastruktur for danske universiteter – var energieffektiviteten af nye datacenterprodukter en vigtig faktor, ligesom omkostninger og ydeevne.
Der var plads til forbedringer af energieffektiviteten i datacentrets serverrum, som blev afkølet til en temperatur på ca. 20 grader året rundt. Luftkølingen i datacentret kørte enten ved fuld kapacitet eller blev slukket. Universitetet ønskede at udnytte vand og luft bedre uden for datacentret til at optimere datacentrets luftstrøm og temperatur. Afstanden mellem server-rackene var ikke optimeret til energieffektivitet. Universitetet ønskede også at forbedre datakapaciteten i sit datacenter. Det moderniserede datacenter var nødvendigt for at kunne understøtte data-intensive applikationer, herunder “big data” og dataanalyse samt store mængder databehandling.
Opløsning
DTU valgte den vandkølede VertivTM Liebert PCW enhed, som blev installeret af Wexøe Solutions, en leverandør af datacenterprodukter og -tjenester. I stedet for at afkøle hele serverrummet opdeler Vertivs køleteknologi de varme og kolde kanaler takket være en bedre fordeling af serverrack. Dette er mere energieffektivt og omkostningseffektivt end den tidligere teknologi, da det muliggør højere temperaturer. Dette betyder, at køleenheden kan køres i fri kølingstilstand i flere dage hvert år. Det øger også kølekapaciteten inde i hvert serverrack med den rigtige mængde kold luft ved en konstant temperatur.
“Cubes” bruges nu til at opdele hvert serverrum i kolde og varme zoner. Det giver en meget bedre kontrol med luftstrømmen, og effekten i de enkelte serverracks kan være mere end 10 kW i stedet for kun halvdelen, hvis kølingen ikke var optimal. Lufttemperaturen såvel som luftstrømmen til serverne kan styres bedre. Når luften uden for datacentret er meget kold, kan den bruges til at afkøle serverne (“gratis køledage”) i stedet for at bruge kompressorerne, hvilket sænker temperaturen i det cirkulerende kølevand til ca. 15 grader Celsius.
– Vi har bemærket konsekvenserne af global opvarmning, især hvis vi sammenligner med 1980’erne, da bygningen blev bygget. Målet er at opnå så mange gratis køledage som muligt, og Vertivs kølemaskiner i kombination med “cubes” hjælper, siger Ole Kjærgaard, der er ansvarlig for datacentrets daglige drift.
Målet er at opnå den størst mulige temperaturforskel mellem den kolde og varme zone i hvert serverrum. Hver grad kan øge lufttemperaturen, hvilket kan betyde 20 ekstra gratis køledage.
Resultater
Det toårige projekt, der startede i 2018 og blev afsluttet i 2020, har reduceret universitetets energiomkostninger til datacentre betydeligt. Enhedernes kølekapacitet fra Vertiv er ca. 50 procent kraftigere end den gamle køleteknologi i datacentret. Det forventes at betale for sig selv inden for fem til ti år gennem energieffektivitetsbesparelser og andre fordele baseret på beregninger af de samlede ejeromkostninger (TCO).
