En ny cloud-baseret access point-løsning fra netværksproducenten Linksys gør det både enklere og billigere for mindre virksomheder og service-partnere, at styre deres wifi-netværk.
Dyre routere og switches og komplekse interfaces har alt for længe afholdt SMB-kunder og deres it-leverandører fra at kaste sig over cloudbaserede løsninger indenfor wifi-management.
Det vil netværksproducenten Linksys gøre noget ved. Selskabet lancerer derfor ”Linksys Cloud Manager” til en ny serie af access points som sit bud på hvordan mindre virksomheder enkelt og ikke mindst billigt kan styre deres wifi-installationer via en samlet teknologisk platform.
Det skal være slut med at investere i dyr hardware, hosting og licenser, som ofte afskrækker mindre slutkunder fra at kaste sig ud i at installere komplekse løsninger, der er designet til større virksomheder og organisationer, lyder det fra Nils Hougaard, nordisk slagschef for Linksys.
”Der er et hul i markedet for en enkel professionel wifi-management-platform rettet mod SMB-kunder, som samtidig er til at betale. Det er det behov, vi nu opfylder,” siger Nils Hougaard.
”Den generelle trend i markedet er, mange af de her slutkunder har begrænsede ressourcer og små budgetter. Så fremfor at drive egne it-afdelinger og investere i dyr hardware ønsker slutkunderne at fokusere deres it-investeringer på af enkle effektiver og gennemskuelige services, som leveres af en af vores service-partnere,” siger Nils Hougaard.
Linksys Technical Product Manager for EMEA, Dan Powis, fortæller, at Linksys tilbyder sin nye wifi-management-platform med fem års gratis licens og vedligeholdelse for slutkunder eller partnere.

Linksys Technical Product Manager for EMEA, Dan Powis
”Fem år er lang tid i it-verdenen. Vores betragtning er, at den periode i mange tilfælde vil betyde, at slutkunden under alle omstændigheder til den tid vil have bruge for at erstatte sin eksisterende løsning,” siger Dan Powis.
Han forklarer desuden, at den cloudbaserede wifi-platform også har den fordel, at slutkunderne udover lave startomkostninger løbende kan skalere deres brug af access points og antallet af selvstændige wifi-netværk.
”Slutkunderne er sjældent interesserede i fuldt udbyggede løsninger med komplekse funktionaliteter, som de ikke har brug for. De vil i stedet have en løsning som Linksys Cloud Manager, der er nem at installere og som dækker deres umiddelbare behov på tværs af lokationer og i forhold til både medarbejder- og kunderettede wifi-løsninger,” siger Dan Powis.