Onefiber indgår samarbejdsaftale med Norlys
Hjem TELEKOMMUNIKATION Onefiber indgår nu samarbejdsaftale med Norlys

Onefiber indgår nu samarbejdsaftale med Norlys

Af Redaktionen

Snart vil kunder på Onefibers fibernet kunne købe produkter fra Norlys.

Norlys og Onefiber er efterhånden rutinerede i at indgå samarbejdsaftaler med henholdsvis fibernet og udbydere af internet og tv, og de deler ét fælles mål – flere valgmuligheder til kunderne, når de skal vælge internet og tv-underholdning.

Norlys, som blandt andet leverer internet, tv og streamingtjenester, har de seneste år indgået flere aftaler med fibernetselskaber, der har åbnet nettet for nye potentielle udbydere.

Med den nye aftale bliver Norlys endnu en udbyder i rækken af førende udbydere af internet og tv, der kan tilbyde sine produkter via Onefibers fibernet.

Hos Norlys glæder direktør for Teknik & Infrastruktur, Gert Rieder, sig over den nye aftale, som nu gør det muligt for endnu flere husstande at tilvælge Norlys:

”Vi har kunden i fokus og designer vores produkter og ydelser ud fra, hvad kunderne efterspørger. Vi kan derfor tilbyde en rigtig god produktpallette, som passer godt til mange husstandes behov. Og så synes vi, ligesom Onefiber, at det er vigtigt, at kunderne får flere valgmuligheder på deres fiberforbindelse, og derfor er vi selvfølgelig glade for det her samarbejde.”

Onefiber, som er GlobalConnects fibernet til privatmarkedet, har fokus på, at alle i Danmark skal have adgang til lynhurtigt internet, fortæller Peter Bredgaard, der er ansvarlig for Onefibers udbygning i Danmark:

Onefiber indgår samarbejdsaftale med Norlys

Gert Rieder, direktør for Teknik & Infrastruktur i Norlys Peter Bredgaard, ansvarlig for Onefibers udbygning i Danmark Henrik Møller Nielsen, direktør i OpenNet

”Der er fortsat mange områder i Danmark, hvor fibernet til den enkelte husstand ikke er tilgængeligt. GlobalConnect har igennem mange år bygget et stort net i Danmark, og det er derfor naturligt for os at udbygge nettet til også at dække private husstande. Og i forlængelse heraf mener vi også, at det er vigtigt, at husstande med fibernet hos os får flere valgmuligheder. Vi er derfor meget glade for, at Onefiber snart kan tilbyde Norlys’ produkter og ydelser.”

Norlys og Onefiber forventer, at kunder med fiberforbindelse fra Onefiber kan få glæde af de nye valgmuligheder fra starten af 2023.

Med flere samarbejdsaftaler i bagagen er det ikke første gang, at OpenNet, som er bindeleddet mellem de nye samarbejdspartnere, underskriver aftaler med henholdsvis Norlys og Onefiber:

”Vores forretningsplatform har snart været i drift i fire år, og vi er bindeleddet mellem mange spillere i markedet – både udbydere på nettene, samt fibernettene – og det understreger jo netop den retning, som så mange i branchen arbejder fælles for at drive: flere åbne net og flere valgmuligheder,” lyder det afslutningsvis fra direktør i OpenNet, Henrik Møller Nielsen.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>