Schneider Electrics nye intelligente adapter til stikkontakter gør det nemmere end nogensinde at opkoble dine elektriske enheder til et Wiser smart home-system.
Få fuldt overblik på mobilen over elforbrug, tænd og sluk fx stuelampen på farten, brug strømmen i hjemmet intelligent og spar penge – alt det bliver muligt med den stilrene nye adapter, som kan styres nemt fra Wiser-appen og tilmed er utrolig nem at benytte.
Med skyhøje energipriser og en global energi og- klimakrise har det aldrig været vigtigere at optimere den energi, vi har til rådighed.
Der er brug for intelligente løsninger, som gør boligejere i stand til at spare på energien og dermed også pengepungen og CO2-regnskabet. Det kan du nu komme til med den nye intelligente adapter fra Schneider Electrics smart home-serie, Wiser.
Adapteren har direkte forbindelse til Wiser-appen via hjemmets WiFi, så du kan overvåge energiforbruget på det tilsluttede apparat og styre strømmen fra mobilen, uanset om du er ude eller hjemme. På den måde kan du gøre dine helt almindelige stikkontakter og derigennem dine apparater smarte. Samtidig skaber adapteren tryghed, fordi du fra appen kan slukke apparater på farten – fx hvis du er i tvivl, om du fik slukket strygejernet – og du kan tænde lys for at afskrække potentielle indbrudstyve, når du ikke er hjemme.
Ved at give et overskueligt overblik over energiforbruget gør adapteren dig i stand til at tage kampen op mod de mange el-apparater, der med standby-tilstanden sluger strøm – dag ud og dag ind. En gennemsnitlig husstand bruger eksempelvis intet mindre end 10-15 procent af deres årlige energiforbrug kun på el-apparater med standby-tilstand. Det er helt unødvendigt, og noget du let kan ændre på med den nye smart home-adapter.
Intelligent plug n’ play løsning
Den nye adapter gør det utrolig nemt at tage det første skridt i at gøre dit hjem til et smart home – eller blot gøre dit smart home endnu smartere. Adapteren kan nemt sættes i en almindelig dansk stikkontakt uden hjælp fra en installatør, og Wiser-appen gør det brugervenligt at styre og overvåge energiforbruget fra de stikkontakter, som adapteren sættes i. Det bliver ikke nemmere at gøre sit hjem mere smart.
Foruden et overblik over energiforbruget kan Wiser-appen via adapteren måle månedens energiforbrug på det tilsluttede apparat og sende en notifikation, hvis energiforbruget er unormalt højt, mens den også kan sende en notifikation ved fx strømafbrydelse. Har du flere Wiser-adapterer i hjemmet, kan du slukke dem alle på samme tid med den smarte sluk alt-funktion, ligesom enhederne også kan synkroniseres med andre Wiser smart home-produkter.
”De nye Wiser-adapterer giver et væld af fordele for brugeren, da de både gavner privatøkonomien, miljøet og skaber øget tryghed i hjemmet. Jo flere stikkontakter med en adapter, jo større overblik får du over dit energiforbrug, og blot en øget opmærksomhed på husstandens elforbrug giver typisk en besparelse på elregningen på 7-10 procent om året, så det er bare med at komme i gang. Med den nye adapter bliver det i hvert fald ikke nemmere at komme i gang med et Wiser smart home-system. Sæt adapteren i stikkontakten, download Wiser-appen, og så er du kørende,” siger Martin Hannibal, Product Manager i Schneider Electric.
Adapteren passer ind i alle stikkontakter med dansk jordsystem og virker både med og uden Wiser Gateway. Adapteren kan desuden også anvendes til stikpropper med dansk jordben, og den passer derfor til alle typer stikpropper – dog uden at jord føres videre ind i installationen. Ønsker man en jordet forbindelse, er det muligt med Wiser-stikkontakten, der har samme fordele som adapteren og passer i FUGA 1½ modul dåser.