Mavic 3 Classic: DJIs bedste kameradrone er nu mere tilgængelig end nogensinde!
Hjem NYE PRODUKTER Nye Mavic 3 Classic: DJIs bedste kameradrone er nu mere tilgængelig end nogensinde

Nye Mavic 3 Classic: DJIs bedste kameradrone er nu mere tilgængelig end nogensinde

Af Redaktionen

DJI, en af verdens førende producenter af droner og fototeknologi i skyen til forbrugere, lancerer i dag den nye Mavic 3 Classic.

Verdens bedste kameradrone er nu endnu mere tilgængelig for kreative sjæle, som får mulighed for at skabe magi med det eminente Hasselblad-kamera og prisvindende flyveevner fra Mavic 3-serien.

I Europa har Mavic 3 Classic som den første fået det nye C1-certifikat under det nye europæiske droneregulativ, som gør det muligt at bruge dronen i den nye A1 Open Category, hvilket kræver et A1-certifikat for dronepiloten.

Mavic 3 Classic kommer med det samme 4/3 CMOS 20-megapixel kamera, den samme 46 minutter lange flyvetid og O3+-transmission, som du finder i Mavic 3-dronen, men uden det ekstra telefotoobjektiv. Mavic 3 Classic fungerer sammen med eksisterende DJI RC Pro, DJI RC og DJI RC-N1, så du får den bedste flyveoplevelse i en mere prisvenlig samlepakke.

“Mavic 3-serien har altid sat standarden for, hvad en drone skal kunne – lige fra den originale Mavic 3 til Mavic 3 Cine, som omdannede luftfotografering og cinematografi og over til Mavic 3 Enterprise og Mavic 3 Thermal til professionelt arbejde. Nu forsøger DJI med Mavic 3 Classic at gøre teknologien tilgængelig for endnu flere kreative fotografer – amatører som professionelle,” siger Ferdinand Wolf, kreativ direktør hos DJI.

Bedste kamera til dit arbejde

Nye Mavic 3 Classic: DJIs bedste kameradrone er nu mere tilgængelig end nogensindeMavic 3 Classic byder som nævnt på 4/3 CMOS Hasselblad-kamera, der kan optage video i 5.1K/50fps, 4K/60fps og 1080/60fps-kvalitet med H.264 og H.265-kodeks. Til slowmotion-optagelser er det muligt at fange 4K/120fps eller 1080/200fps, og billedkvaliteten er i top. Den 20 megapixel store sensor skaber en 12-bit RAW-fil på fotos og 10-bit D-Log på videooptagelser, så du altid har de rette farver og alle detaljer -både i de lyseste og mørkeste områder. Hasselblad-kameraet er verdenskendt for at fange de rette, ægte farver med minimal støj, hvilket fotografer også vil opleve med Mavic 3 Classic uanset scenariet.

Mavic 3 Classic kommer desuden med en række andre funktioner fra Mavic 3-serien, herunder DJI’s innovative og intuitive styringsmuligheder, understøttet af kunstig intelligens. Maciv 3 Classic er let at navigere i luften, og Mavic 3 Classic har med sin flyvetid på op imod 46 minutter masser af tid til at fange netop det billede, du jager. Den bruger de samme batterier som Mavic 3-serien, og O3+-transmissionen gør det muligt at styre dronen helt op til 15 kilometer væk.

Intelligent system

Intelligente algoritmer sikrer, at dit motiv altid er midt i søgeren og skaber de smukkeste, mest stabile panoreringer – perfekt til slowmotion og filmiske sekvenser. Ligeledes får Mavic 3 Classic både QuickShots og Cruise Control-funktioner. QuickShots gør det muligt hurtigt at starte timelapse, hyperlapse og panoreringsvideoer, og med Cruise Control er det muligt at sætte en bestemt hastighed, så dronepiloten kun skal tænke på optagelserne og ikke flyvningen.

Mavic 3 Classic er desuden udstyret med en lang række af de samme sikkerhedsmæssige foranstaltninger fra Mavic 3-serien, herunder otte visuelle sensorer, som sammen sørger for intelligent at undgå forhindringer. Ligeledes er flyvelogs og data sikret og forlader aldrig dronen, og al transmission er krypteret.

 

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>