Salesforce har netop tilføjet Starter til deres produktportefølje – en komplet CRM-løsning, der samtidig er nem og enkel at benytte.
Målet er at gøre CRM lettilgængelig for SMV-virksomheder.
”Hos Salesforce arbejder vi hårdt for, at alle virksomheder, uanset størrelse, skal have adgang til værktøjer, der gør det muligt for dem at vækste effektivt. Vi er bedst kendt for at henvende os til store selskaber men med lanceringen af Starter, vil små såvel som mellemstore virksomheder få muligheden for at opdage fordelene ved en samlet, cloud-baseret CRM-løsning,” fortæller Jan Simonsen, Landechef hos Salesforce Danmark.
Med Starter samler Salesforce sine cloud-baserede tjenester indenfor salg, markedsføring og kundeservice i en og samme løsning. På den måde yder Starter den support, som virksomhederne har brug for, for effektivt at administrere kunderelationer, automatisere opgaver og håndtere markedsføring.
”Starter kommer med en lav abonnementspris på kun 25 dollars om måneden, ligesom der er lagt vægt på en intuitiv brugergrænseflade. Alt sammen for at gøre det så nemt som muligt for små og mellemstore virksomheder at tage løsningen i brug,” uddyber Jan Simonsen.
Vækst med Starter
Starter tilbyder en række funktioner indenfor salg – bl.a. dashboard, email-integration og rapporteringssystemer, som bidrager til let tilgængelig information om kontakter og potentielle kunder. Inden for markedsføring kan Starter hjælpe med at lave kampagne-templates, oprette målgrupper, personalisere indhold og analysere kampagner. For at vinde flere kunder er det også muligt at personalisere e-mails ved hjælp af AI.
”Dertil er det en fordel, at Salesforce Starter er skalerbart. Det giver SMV-virksomhederne mulighed for at starte med grundpakken og derefter opgradere efter behov, sådan at de kan vækste uden at skifte platform eller løsning,” afslutter Jan Simonsen.