Mens erhvervslivet og det offentlige skriger efter it-specialister, fortsætter uddannelserne med at optage alt for få studerende, hvilket er en kæmpe udfordring for Danmarks fremtid.
Alene i 1. halvår af 2023 var der 1.602 jobannoncer, hvor virksomheder efterspurgte specialister indenfor kunstig intelligens, mens der i samme periode var 1.395 jobannoncer indenfor cybersikkerhed. Det viser nye tal fra Jobindex og Computerworld it-jobbank.
”Der er allerede i dag en enorm stor efterspørgsel efter specialister indenfor AI og cybersikkerhed, og med den hastige digitale udvikling, vi ser i hele samfundet, tror vi, at efterspørgslen kun vokser i fremtiden,” udtaler Mette Lundberg, direktør for politik og kommunikation i IT-Branchen.
At der er kamp om de dygtige it-folk kan også ses i IT-Branchens årlige IT-Barometer, hvor 46,8% af it-virksomhederne helt har måtte opgive at besætte it-stillinger, fordi der ikke var ansøgere til dem.
Alt for få studerende bliver optaget på it-studierne
Mens antallet af stillingsannoncer indenfor AI og cybersikkerhed vokser, er situationen stort set omvendt på de tilsvarende videregående uddannelser.
I år blev der kun optaget 145 studerende indenfor kunstig intelligens og 72 på studierne indenfor cybersikkerhed. Og det er på trods af, at der begge steder var hhv. 537 og 345 ansøgere.
Dermed endte man med kun at optage 27,0% af alle ansøgere indenfor kunstig intelligens og 20,9% på studieretningerne for cybersikkerhed.
På enkelte uddannelser på f.eks. DTU er antallet af optagne indenfor AI ligefrem faldet fra 120 til blot 90 på tre år ligesom man på studiet for cyberteknologi er gået fra 48 til 30 optagne.
”I år har vi set endnu flere unge blive afvist fra en it-uddannelse. Det er en lang næse til de dygtige unge og ikke mindst til erhvervslivet, der kunne have brugt hver og en af dem. Desværre ser det ud til, at afstanden mellem uddannelsernes udbud og erhvervslivets efterspørgsel bare bliver større og større,” siger Mette Lundberg.
IT-Branchen efterspørger derfor nogle politiske greb, bl.a. en ny dimensioneringsknap, der ikke bare kan skrue ned for antallet af uddannelsespladser men også op der, hvor der både er ansøgere og efterspørgsel på arbejdsmarkedet.
”Det er ikke bare et problem nu og her, men udfordrer også et fremtidigt digitalt og velfungerende Danmark, hvis der ikke er nogen til at bygge fundamentet for os. Så der er behov for, at politikerne får løst det her,” slutter Mette Lundberg.
