Ingeniører fra Verizons afdeling for Network Security har gennemført en række vellykkede forsøg, der skal sikre 5G-netværk mod fremtidige sikkerhedstrusler og udbygge de foranstaltninger, der beskytter informationer og tilgængeligheden i Verizons 5G-netværk.
Trådløs 5G indvarsler en helt ny æra for netværksbaseret kommunikation, der vil revolutionere mange aspekter af både erhvervslivet og folks personlige liv. Med den nye teknologi følger også behovet for nye sikkerhedsforanstaltninger, og Verizon arbejder målrettet på at imødegå alle former for trusler mod kundernes sikkerhed og kommunikation, herunder cyber-trusler.
”Design og implementering af netværk bliver stadig mere kompliceret, og samtidig gør kapaciteten i netværk det muligt at skabe meget mere robuste systemer. Derfor har det højeste prioritet for os at sikre disse netværk,” siger Srini Kalapala, Vice President of Network Planning hos Verizon. “Det handler ikke kun om at opbygge vores 5G-netværk med den bedst mulige sikkerhed i dag, men også om at forudse og planlægge efter, hvad der kan opstå af sikkerhedsproblemer i fremtiden.”
Vigtige områder for 5G-sikkerhed i fremtiden
Nye trusler kan dukke frem næsten lige så hurtigt, som ny teknologi bliver introduceret. Her er 4 af de områder, ingeniører fra Verizon og partnere arbejder med for at fremtidssikre 5G-netværk.
- Forbedring af latenstid og effektivisering af processer vha. Security Network Accelerators
- AI / ML – en teknologi, der ud over sikkerhed bl.a. anvendes til automatisering, fejlfinding, netværksadministration mv.
- Sikring af fortrolige data i kernen af netværk
- Sikkerhed for biler, der er forbundet med internettet, vha. Credentialing Management System (SCMS)