På et tidspunkt har vi alle, personligt eller professionelt, mistet data eller været offer for datatyveri.
World Backup Day 2023 er en god anledning til at tage en pragmatisk gennemgang af best practice for backups, så vi alle kan få beskyttet vores værdifulde data og undgå at bidrage til den voksende statistik over succesfulde cyberangreb.
World Backup Day startede i 2011, og hvert år skriver mange internationale nyhedsmedier artikler om vigtigheden af at sikkerhedskopiere data på denne dag. Det er stadig ikke en stor historie i Danmark, og det er synd.
Dave Russell, Vice President, Enterprise Strategy hos Veeam siger:
– Ransomware og cybertrusler er under fortsat udvikling. Desværre taber branchen terræn. I Veeams uafhængige undersøgelse spurgte vi 4.200 organisationer over hele verden, der kører en række backupløsninger, hvor 85 % rapporterede, at de havdeværet blev angrebet af ransomware. Kun 15 % angav, at de ikke blev angrebet med succes, hvilket er et fald fra 24 % året før. Ikke alene bliver flere af os angrebet, men vi bliver også oftere angrebet.
Hvad skal vi bruge det til her d. 31. marts, som er “World Backup Day” i 2023? Man kan anbefale at bruge mulighederne på markedet, men også acceptere realiteten i truslerne i dag.
Her er nogle få tal, som burde motivere alle til at optimere deres backup.
På denne World Backup Day 2023 skal du tage 3-2-1-reglen og gange den med 2. Grundreglen er at have 3 kopier, fordelt på 2 medier, og 1 offsite. Gem de to kopier af backupdata på uforanderlige enheder, sandsynligvis begge som objektlagring. Det vil være ekstremt robust.
- 3-2-1 reglen: Reglen er hverken nyt eller outdated, men der er brug for en modernisering i betragtning af det nuværende niveau af cybertrusler og ransomware-angreb. 3-2-1-reglen er et fantastisk datastyringsprincip, der siger, at der skal være 3 (eller flere) kopier af data på 2 (eller flere) forskellige medier, hvor mindst 1 af dem er off-site. Dette er genielt, da det ikke foreskriver nogen bestemt hardwareteknologi og hvis man bruger de andre råd her, kan man håndtere næsten alle scenarier for fejl og nedbrud.
- 99,999999999 % holdbarhed: Objektopbevaring er designet til mindst 99,999999999 % holdbarhed over et år. Det betyder, at med en milliard datapunkter, ville der sandsynligvis gå hundrede år uden at en eneste fejler. Det burde være nok for de fleste på markedet i dag. Cloud- og objektlagring er ikke nyt, men skalering, holdbarhed og tilgængelighed på markedet er helt i top. Det er nu på tide, at objektlagring også bliver kombineret med 3-2-1-reglen.
- 85 procent af virksomhederne har oplevet ransomware: Veeam Ransomware Trends Report 2023 viste, at størstedelen (85%) af virksomhederne oplevede mindst 1 ransomware-hændelse i det sidste år. Det er altså ikke længere “hvis” eller “hvornår”, men hvor mange gange man bliver angrebet.
Hvilke tendenser ser vi for 2023?
Rick Vanover, Senior Director for Product Strategy hos Veeam, uddyber her de tendenser han så for ransomware sidste år og hvad han forudser det kommende år.
– Multimodal adfærd er en fremadrettet trend: En ransomware-trussel, der startede med en phishing-e-mail, udnyttet af en fjernadgang, der ikke var fuldt sikret, og derefter udnyttede en kendt (eller ukendt) sårbarhed som en del af en organisations tech-stack.
– En anden tendens med ransomware er på den menneskelige del af ligningen i virksomheder, der stadig ikke har en solid plan på plads for at modstå et ransomware-angreb, når det sker. For det vil ske. En tredje tendens med ransomware er faktisk opmuntrende: Der er kommet flere ultra-resistente medietyper på markedet end nogensinde før. I sidste ende skal sikkerhedskopiering af data sikre, at en virksomhed kommer ud af et problem.
– Ransomware tester hele tiden strategier for sikkerhedskopiering af data, og den bedste måde at komme af med det problem er at have en kopi af data på et ultra-modstandsdygtigt medie. Ultra-modstandsdygtige medietyper omfatter teknologier, der er “air-gapped”, offline, uforanderlige eller kræver gendannelse med “fire øjne”, dvs af 2 mennesker. Der er flere ultra-modstandsdygtige mediemuligheder end nogensinde, og vi råder virksomheder til at implementere 3-2-1-reglen og supplere den med at de 2 ikke-produktionskopier begge er lagret på ultra-modstandsdygtige medietyper.
World Backup Day er en dag, hvor folk kan lære om datas stigende rolle i vores liv og vigtigheden af regelmæssige sikkerhedskopier.