​DEKRA udvider jobportal med CV-bank

Fra mandag 18. januar er der trafik i begge retninger mellem arbejdsgivere og chauffører på transportjob.dekra.dk.

​DEKRA udvider jobportal med CV-bankDet sker, når DEKRA udvider sin populære, nye jobportal med en CV-bank, der giver chauffører mulighed for at oprettet et personligt CV og fortælle landets vognmænd om deres kvalifikationer.

CV-banken er et led i DEKRA’s strategi om at hjælpe mennesker sikkert på vej. DEKRA er landets største private uddannelsesvirksomhed på transportområdet og hjælper allerede ledige chauffører i arbejde via sine uddannelser med jobgaranti og den nye jobportal.

Chauffører og vognmænd finder hinanden

Nu tager DEKRA næste skridt for at kunne hjælpe endnu flere chauffører til nye udfordringer i en transportsektor, hvor der er stor mangel på chauffører.

”Vores jobportal er kommet meget bedre fra start, end vi turde håbe på, og er allerede nu et sted, hvor chauffører og vognmænd finder hinanden i stor stil. Derfor kan vi allerede nu åbne op for dette nye initiativ, som skal gøre det lettere for vognmænd at finde deres kommende medarbejdere – og nemmere for chauffører at gøre sig attraktive med deres kvalifikationer over for kommende arbejdsgivere,” siger administrerende direktør i DEKRA Danmark, Peter Laursen.

Stor glæde blandt de danske vognmænd

En af de vognmænd som ser frem til åbningen af CV banken er Casper Juul fra Poul Schou. Han udtaler “Det bliver rigtig godt og brugbart at kunne gå ind i CV banken og søge efter nye mulige medarbejder. Hvis man opretter et jobopslag, så forventer alle ansøger at få et svar retur, her kontakter man dem, man selv synes kunne være interessant. Det lyder fantastisk og jeg glæder mig til at prøve det af”.

Altid mere end 100 aktive stillinger

På en typisk uge får transportjob.dekra.dk mellem 25 og 40 nye jobopslag, og der er altid med end 100 aktive stillinger på Danmarks eneste jobportal målrettet mod transportsektoren.