Den moderne udgave af den ikoniske Nokia 3310 får en særlig pris på blot 331 kroner på Black Friday.
Telefonen frigør dig fra internettet, da den kun kan sende sms’er, ringe og selvfølgelig spille Snake.
Kan du huske de gode 00’er, hvor telefoner holdt batteri i en uge og snildt kunne bruges som erstatning for en hammer eller øloplukker? Nokia 3310 var for en hel generation – deres første mobil. Og Nokia var sikkert også en af de mobilproducenter, der indtog pladsen under juletræet.
I dag er smartphones blevet en digital forlængelse af vores krop, og vi lever i et næsten cyborg-lignende symbioseforhold, hvor notifikationer, sociale medier og apps tager mere og mere af vores opmærksomhed og dagligdag.
Mange tager et afbræk fra dårlige vaner i starten af det nye år. Det kan være fra usund mad eller for lidt bevægelse i hverdagen. Og nogle mennesker kunne også bruge et afbræk fra konstant at være online.
Nokia 3310 byder på 2G til beskeder og telefonopkald, et 2 MP-kamera, FM-radio og et batteri, som kan overleve en hel måned i standby-tilstand.