Logitech International udnævner Yalcin Yilmaz til Chief Commercial Officer (CCO) med virkning fra 1. april 2026.
Yilmaz, der i øjeblikket er Vice President Europe & Asia Pacific Developed, efterfølger Quin Liu, som har valgt at træde tilbage fra virksomheden efter 16 år i globale lederroller.

Logitech International udnævner Yalcin Yilmaz til Chief Commercial Officer (CCO) med virkning fra 1. april 2026.
Yilmaz er en erfaren Logitech-medarbejder fra Basel i Schweiz, som gennem sin 22-årige karriere i Logitech har avanceret fra rollen som key account manager i Schweiz til VP Europe & Asia Pacific Developed. Han har skabt vækst på tværs af flere regioner gennem roller inden for salg, markedsføring og generel ledelse. Blandt andet stod han i spidsen for lanceringen af Logitech G PLAY og Logi WORK, som er virksomhedens årlige brandbegivenheder.
“Vi er taknemmelige for alt det, Quin har bidraget med til Logitech, og for at have opbygget en stærk talentbase,” udtaler Hanneke Faber, administrerende direktør i Logitech. “Yalcins erfaring og dokumenterede resultater med vækst vil sikre, at vores globale salgs- og markedsføringsorganisation fortsat vil levere på højeste niveau.”
“Jeg er beæret over at skulle lede den globale kommercielle organisation,” tilføjer Yilmaz. “Jeg har udviklet mig sammen med organisationen siden 2004 og har et indgående kendskab til den passion og robusthed, der kendetegner vores komplementære, succesfulde teams. Jeg ser frem til at arbejde tæt sammen med vores kunder og partnere verden over for at skabe innovation og drive fælles vækst.”
Om Logitech
Logitech udvikler hardwareløsninger drevet af software, som hjælper virksomheder med at vokse og bringer mennesker sammen, når de arbejder, skaber kreativt indhold og gamer. Som forbindelsespunkt mellem mennesker og den digitale verden er det vores mission at udvide menneskeligt potentiale i arbejde og leg på en måde, der er god for mennesker og planeten. Logitech International er grundlagt i 1981 og er et schweizisk børsnoteret selskab noteret på SIX Swiss Exchange (LOGN) og Nasdaq Global Select Market (LOGI). Læs mere om Logitech og virksomhedens brands, herunder Logitech G på www.logitech.com eller virksomhedens blog. (LOGIIR)
Logitech og andre Logitech brands er varemærker eller registrerede varemærker tilhørende Logitech Europe S.A. og/eller dets tilknyttede selskaber i USA og andre lande. Alle andre varemærker tilhører deres respektive ejere. For mere information om Logitech og dets produkter, besøg virksomhedens hjemmeside på www.logitech.com.






