Eksperternes tip til planlægning og digitalisering i en omverden i hastig forandring
Hjem LOGISTIK/ TRANSPORT Eksperternes tip til digitalisering og planlægning i en omverden i hastig forandring

Eksperternes tip til digitalisering og planlægning i en omverden i hastig forandring

Af Redaktionen

Hvordan planlægger du på lang sigt, når omverdenen ændrer sig hurtigere end nogensinde?

Lone Fønss Schrøder, vicebestyrelsesformand i Volvo Cars, giver sammen med ServiceNows Michael Maas konkrete tip til, hvordan virksomheder kan indtænke digitalisering og planlægning.   

 For at få succes skal virksomheder planlægge, så de imødekommer forbrugernes og andre interessenters behov for at engagere sig og blive begejstret for de varer eller tjenester, der tilbydes. Hvor det tidligere primært handlede om at sænke omkostningerne, er der i stigende grad fokus på at løse kritiske udfordringer for virksomheden, hvor digitalisering muligvis er blevet den vigtigste forudsætning.

“Langsigtet planlægning er stadig nødvendig, selvom alt ændrer sig hele tiden. Det giver et værdifuldt perspektiv på, hvad fremtiden kan bringe. Men vi er nødt til at ændre, hvordan langsigtet planlægning udføres. Det er ikke nok med treårsplaner for at skabe entusiasme hos kunder, partnere og medarbejdere. Der er også behov for en stringent og tydelig fortælling om retningen,” siger Lone Fønss Schrøder, der er vicebestyrelsesformand i Volvo Cars og rådgiver for ServiceNows europæiske organisation sammen med andre vigtige erhvervsprofiler.

“Derfor er vi nødt til at bryde den langsigtede planlægning op i mindre dele, som kunderne kan blive begejstrede over, og derefter realisere dem ved hjælp af den rette teknologi.”

Vigtig fascination 

Der er en stor fascination i samfundet omkring nye tekniske projekter, uanset om det handler om SpaceX-ekspeditioner, AI-teknik eller Metaverse. Projekter som dette skaber forventninger til fremtidige muligheder for både virksomheder og forbrugere.

“Selvfølgelig er ny teknologi spændende, men det er mindst lige så vigtigt, at den giver svar på givne udfordringer. Jeg hører f.eks. ofte om virksomheder, der ønsker at blive mere databaserede, men spørgsmålet er altid, hvad de vil opnå med det. For at skabe de rette løsninger er vi nødt til at forstå, hvilke specifikke udfordringer vi står over for,” siger Michael Maas, Head of ServiceNow i Nordeuropa.

Anvend medarbejderne rigtigt 

De er enige om, at teknologien også skal relatere sig til den foranderlige omverden og være fleksibel for at vurdere, hvad der gøres hvornår.

“Den tid er forbi, hvor it-teams knap nok forstod deres egne værktøjer eller dataflow. Nu er der brug for fleksible værktøjer, som kan håndtere de rette data på rette sted,” siger Michael Maas.

“Der er så mange data i dag, som kan udnyttes gennem digitalisering, men for at lykkes med det skal vi blive mere effektive. I dag har mange medarbejdere svært ved at håndtere mængden af data og har brug for at optimere, hvordan de håndterer dem. Derfor bør vi udnytte teknologiens styrker mere til at behandle dataene og derefter anvende medarbejdernes vigtige hjernekraft til at udnytte dem,” siger Lone Fønss Schrøder.

Eksperternes tip til planlægning og digitalisering i en omverden i hastig forandring

“Fleksible platforme – som f.eks. ServiceNow – giver direkte adgang til datakilder og muliggør lokalisering, behandling og rapportering af data så samme tid. På den måde bliver mængden af data mindre skræmmende og gør det muligt at imødegå en foranderlig fremtid.”

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>