Ericsson Mobility Report: Efter 1000 dages nedgang får smartphones et comeback
Hjem TELEKOMMUNIKATION Ericsson Mobility Report: Efter 1000 dages nedgang får smartphones et comeback

Ericsson Mobility Report: Efter 1000 dages nedgang får smartphones et comeback

Af Redaktionen

Efter tre års faldende væksttal for salg af smartphones, ses der en stigning på 6 pct. efterspørgsel i første kvartal af 2024.

Økonomisk usikkerhed og skyggen fra COVID-19 har holdt forbrugerne tilbage, men AI og nye 5G-funktioner peger på et comeback og nye forbrugermønstre.

Ifølge Ericssons landechef i Danmark er det også godt nyt for det danske 5G-økosystem.

 Økonomisk usikkerhed og bæredygtighed har været blandt årsagerne til, at forbrugerne har været tilbageholdende med at udskifte deres smartphones siden 2021. Men i første kvartal af 2024 er der atter sket en stigning i smartphone-salget på 6 pct., og det sker samtidig med udviklingen og tilgængeligheden af kunstig intelligens i smartphones øges, samt at nye 5G-modeller stormer frem. Det fremgår af Ericsson Mobility Report, der analyserer 5G-markedet globalt.

Ericsson Mobility Report: Efter 1000 dages nedgang får smartphones et comeback

Ifølge Niclas Backlund, Ericssons landechef i Danmark, viser rapporten, at der fortsat sker en stor udvikling inden for 5G, der i stigende grad konkurrerer direkte med de eksisterende kabel- og fiberløsninger.

“Vores nye rapport tager temperaturen på det globale 5G-landskab og viser, hvordan væksten i smartphone-salget er sammenfaldende med udrulningen af nye AI-teknologier og 5G-modeller. Fra et dansk perspektiv er den vigtige historie, at selskaberne, der udgør fundamentet for vores 5G-netværk, er blevet endnu bedre til at indarbejde 5G i deres tjenester, så det i stigende grad konkurrerer direkte med den eksisterende kabel- og fiberinfrastruktur,” siger Niclas Backlund.

Ifølge rapporten fortsætter udbredelsen af 5G-teknologi ufortrødent på tværs af alle regioner, mens 5G blot udgjorde 25 pct. af trafik på globale mobilnetværk i slutningen af 2023, forventes 5G at udgøre hele 75 pct. i 2029.

Utålmodige forbrugere bliver hørt

Ifølge data, citeret i rapporten, har 5G-udrulningen forkortet den tid det tager, fra man trykker på et ikon, til at indholdet afspilles, så det i dag tager under 1,5 sekunder for 97 pct. af brugere. Det gør sig gældende for brugere af 5G i det mellemste frekvensbånd fra 2-6 GHz, der er det mest udbredte del af spektret til brug af forbrugere.

“Mange virksomheder oplever en stigende utålmodighed blandt forbrugere – og for mange er der en forventning om, at man skal kunne tilgå digitalt indhold med det samme. Rapporten viser, at 5G-teknologien på det punkt er ved at komme særligt den unge, utålmodige generation i møde,” siger Niclas Backlund.

Vesteuropas 5G halter fortsat bagefter – trods vækst

Selvom 5G-udrulningen i Vesteuropa fortsat lakker bagefter flere andre markeder, fx Nordamerika, betyder det ikke, at tingene står stille. Således steg antallet af

5G-abonnementer fra 72 mio. til 143 mio. fra 2022 til udgangen af 2023. Ifølge rapporten, forventes der at være 480 mio. 5G-abonnementer i Vesteuropa ved udgangen af 2029, hvilket repræsenterer 86 pct. af befolkningen.

 

 

 

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>