GlobalConnect leverer stabil vækst efter flere store fusioner.
Ambitionen er at udfordre et allerede veletableret marked i de nordiske lande og blive førende leverandør af end-to-end forbindelser i hele Nordeuropa.
GlobalConnect har netop offentliggjort et positivt årsresultat og stabil vækst trods et begivenhedsrigt 2020. Det er første gang, virksomheden præsenterer et samlet resultat efter større fusioner med norske Broadnet og senest svenske IP-Only.
I det forgange regnskabsår har koncernen haft fokus på at strømline og optimere organisationen på tværs af forretningsenheder og lande, høste synergier samt udbygning af fibernettet i Danmark.
GlobalConnect har blandt andet udvidet sine løsninger til B2B-kunder med intelligent netværk baseret på SD-WAN-teknologien. Den nye netværksteknologi giver GlobalConnects kunder mulighed for at udnytte fordelene ved fuldt integrerede løsninger, hvilket er en essentiel del at koncernens strategi om at blive førende leverandør af end to-end forbindelser i Nordeuropa. Samtidig er det ambitionen at udfordre eksisterende konkurrenter i Norden.
I Danmark er GlobalConnect i fuld gang med at levere på strategien med salget af de første SD-WAN-løsninger og med sin etablering på det danske B2C-marked med fibernet til private. Målet for 2021 er at accelerere digitaliseringen af det danske samfund med fiber, herunder helt konkret at forbinde 20.000 private hjem i Danmark og dermed kapitalisere på selskabets store erfaring med salg af fiber til privatmarkedet i Sverige og Norge.

GlobalConnect’s Group CEO, Martin Lippert